Beskrivelse
Arkitekttegnet villa med skønt køkken-alrum – få skridt fra skoven
Med sine rene linjer, rolige flader og store vinduespartier er denne funkisinspirerede etplansvilla nær Selskov et smukt eksempel på 1960’ernes arkitektoniske præferencer. Her går cool minimalisme hånd i hånd med moderne boligkomfort, og man mærker, at huset er skabt med funktionalitet og trivsel for øje.
Boligens store køkken-alrum er lyst og indbydende, og den fleksible planløsning kan tilpasses familiens skiftende behov. I forbindelse med fordelingsgangen er der tre værelser og badeværelse, og hertil kommer et “anneks” med et stort soveværelse og eget badeværelse. Det vil være muligt at integrere denne del af villaen med resten af boligen ved at etablere en dør i bryggerset – og alternativt kan den separate afdeling benyttes til liberalt erhverv eller hobbyprojekter.
Udearealerne lader intet tilbage at ønske. Huset ligger godt placeret på en nem og overskuelig grund med frugttræer, græsplæne og en stor solfyldt terrasse, hvor I kan nyde de lune sommeraftener fuldstændig ugeneret.
Villaen ligger på en tryg, lukket vej i et børnevenligt villakvarter – få skridt fra den skønne natur i Selskov. Her kommer I til at bo i gåafstand fra skole, institutioner og de daglige indkøb. Kvarteret har mange børnefamilier, og stisystemerne sørger for, at man hurtigt kommer til legepladser og boldbaner. Det tager bare fem minutter at cykle til centrum.
Skal denne elegante arkitekttegnede villa med de mange spændende detaljer være jeres næste hjem? Kontakt EDC og book en fremvisning….