Beskrivelse
Smuk villa i idyllisk have
Drømmer I om landlig idyl og mange kvadratmeter bolig? Så kig med her, hvor vi hos Aarhus Mæglerne er stolte af at kunne fremvise en smuk familievilla i Sjelle for Jer. Boligen er placeret i Sjelle, der er en lille landsby, der ligger mellem Aarhus og Silkeborg. Nærområdet er præget af skøn natur og I har flere byer i en radius af 5 km væk. Galten, Sabro og Harlev er i stor vækst og her finder I gode indkøbsmuligheder, idrætscenter og skole/daginstitutioner. Motorvejsnettet ligger små 5 km fra ejendommen og gør det nemt at komme til og fra Aarhus, men også for pendlere, der bruger Herningmotorvejen i deres daglige kørsel. Når I ankommer til boligen, vil I opleve en flot bindingsværkejendom med masser af smukke detaljer. Her kommer man ind i en flot hall med højt til loftet og trappe til 1. salen. Fra hall ?en fortsætter man ind i hyggeligt køkkenalrum med spiseplads. Fra køkkenet er der udgang til bryggers med vaskeplads. I forlængelse af alrummet ligger stor vinkelstue med plankegulve og god plads til både spisestueafdeling og sofaarrangement som er samlet omkring den åbne pejs. Fra hall ?en ligger ligeledes husets badeværelse, som er pænt og lyst med hvide skabe. På 1. salen er der en mindre repos og lang fordelingsgang med adgang til husets 2 værelser og soveværelset. Fra soveværelset er der udgang til altan med kig ud over haven. Haven er smuk hele året, og I kan gå på opdagelse i flere buske, træer og havepavillon. Der er en stor græsplæne, hvor familiens mindste kan boltre sig på og der kan tages en ”morfar” i en hængekøje mellem træerne. Endvidere hører der til villa en god garage sammenbygget med en carport. Denne villa er for Jer, der ønsker et hjem, hvor der er god plads til hele jeres familie, hvor nærområdet er trygt og roligt, og hvor I kan flytte ind med det samme. Har boligen vakt jeres interesse, så book i dag en fremvisning hos Aarhus Mæglerne.; …