Beskrivelse
Villa med ?fantastisk udsigt over Hobro by og fjorden
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/1 – klik på billede –
Med en helt formidabel panoramaudsigt til både by og fjord ligger denne villa i 2 plan tæt ved byen med en husplacering på grunden, der giver gode muligheder for privatliv. Der er en stor flisebelagt indkørsel/parkering samt en carport. Med få skridt møder man et skønt gårdhavemiljø med en stor delvist overdækket terrasse, hvor aftensolen kan nydes. Som noget helt unikt er der i 2008 opført en tilbygning, der perfekt kombinerer det moderne med den charmerende ældre stil.
Entreen ligger i tilbygningen, her træder man ind i en villa med et unikt udseende og med en indretning der giver et flot lysindfald overalt. Den nyere flotte tilbygning indeholder udover den store og lyse entre, flot badeværelse med bruseniche samt værelse/soveværelse med dobbeltdør ud til den store terrasse, hvorfra der er adgang til haven. Stueplan består i øvrigt af flot badeværelse samt stor stue/alrum med god plads til både spise- og opholdsafdeling. Køkkenet ligger i åben forbindelse til alrummet. Køkkenelementerne er hvide grebsfrie skuffeudtræk med en træbordplade. Det passer godt ind i husets stil og giver et meget moderne udseende. Fra stuen er der trapper som går ned til villaens kælder. Her kommer man ned i et vaskerum, som hænger sammen med to disp. rum, hvor der er god mulighed for opbevaring.
For enden af køkkenalrummet går der en trappe op til villaens 1. sal. Her bliver man budt velkommen i en stor stue med masser af lys fra de store vinduespartier, som giver en fantastisk udsigt udover Hobro og fjorden. Brændeovnen og bjælkerne i loftet er med til at skabe en hyggelig atmosfære og et unikt udseende i den moderne villa. 1. sal er beriget med tre værelser og i alle rummene i villaen, er radiatorerne dækket af med pæne radiatorskjulere i hvid, som er med til at gøre rummene lysere og mere moderne.
Villaen opvarmes med billig fjernvarme og er desuden meget energivenlig med bl.a. solcelleanlæg, der hjælper både til husholdningsel og til opladning af bilen på den medfølgende elbillader. Alt sammen med til at gøre de faste omkostninger mindre.
Haven er dejlig vedligeholdelsesnem, da den primært består af græsplæne og hæk mod naboerne. Herudover hyggelig bålplads og nogle nyere bede. Derudover finder man i haven to skure til opbevaring af haveredskaber osv.
En ejendommen, der skal opleves, både udvendig og indvendig for at mærke den skønne atmosfære, så book en fremvisning allerede i dag!…