Uge Allegade 18, 6360 Tinglev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt villa med stor, lækker frugthave i Uge

I den lille, naturskønne by Uge, der ligger seks kilometer nordøst for Tinglev og 15 kilometer syd for Aabenraa samt tæt på E45 mod nord og syd, bliver I mødt af denne villa. Ejendommen er gennemgribende renoveret i 1999 og har vinduer fra 2010, og her venter jer blandt andet tre gode værelser og en 1.856 kvadratmeter stor, lukket grund med et væld af frugttræer. Ejendommen tager sig nydeligt ud med solidt, rødt murværk, et matchende tegltag og hvide vinduesrammer. Det naturlige omdrejningspunkt er stuen, der fremstår med et flot, lyst gulv og har rigelig plads til at arrangere spisebordet og sofagruppen. Glaspartierne lader jer følge med i livet i haven, ligesom de to terrassedøre forbinder jer med udemiljøet på et splitsekund. Tilstødende stuen ligger køkkenet, der er rummeligt, og dertil kommer et værelse samt en baggang med adgang til badeværelset og bryggerset. Førstesalen rummer to gode værelser, og endelig har I et lille kælderrum. Grunden omkranses af høje træer, og her er masser af smuk beplantning, herunder rhododendron samt æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer. Haven er utrolig solrig, og der er fliser hele vejen rundt om ejendommen samt en indkørsel med carport. Uge er en dejlig, lille by med masser af natur og søer lige udenfor døren, der indbyder til gåture året rundt. Her kommer I til at bo meget roligt og samtidigt centralt, da motorvejen kan nås inden for fem minutter bag rattet, mens der er nem adgang til Tinglev og Aabenraa. Der ligger både skole, børnehave og SFO i Bolderslev og Tinglev, ligesom sidstnævnte også byder på indkøbsmuligheder. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Uge Allegade 18 , 6360 Tinglev698.000 kr.4.968 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.253 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 140 ㎡Grund: 1851 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1956

Uge Allegade 18, 6360 Tinglev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

DEJLIG VILLA FULD AF MULIGHEDER

Nu kan I overtage nøglerne til denne villa, der ligger i et roligt område, og hvor der er plads til hele familien. Her oplever I et godt og fint holdt hjem, hvor I samtidig får mulighed for at sætte jeres eget præg på boligen, som trænger til en modernisering. Her får I et hjem fuld af muligheder og en hverdag i fredelige omgivelser. Udover selve boligen venter en dejlig, solrig have.Jeres nye hjem er fordelt på 140 m² med stueplan og en første sal samt et lille kælderrum. I træder ind i stueplanet, der er indrettet med to entréer, en rummelig stue, et køkken, et fint og lyst badeværelse samt et disponibelt rum. Fra den ene entré kan I enten træde ned til kælderens disponible rum eller tage turen videre til første sal, der byder på en repos og to skønne værelser. Huset opvarmes primært med luft-til-luft varmepumpe, og så skal det nævnes, at alle vinduer er fra 2010.Selve ejendommen er opført i 1956 og er udført i klassiske røde mursten, der giver hjemmet et hyggeligt udtryk. Til hjemmet har I en stor og flot, grøn have, der har forskellige frugttræer og bærbuske, og som lægger op til hyggelige sommeraftener med hele familien, mens en lille havedam bringer idyl til matriklen. Derudover hører en hyggelig havepavillon med i købet samt en carport og et skur.Denne villa ligger klar til jer i Uge i Sønderjylland – en lille landsby, der spirer midt i naturen. Her er der seks kilometer til Tinglev med butikker, virksomheder og institutioner. Tinglev kan derudover byde på to kulturer – her er der både danske og tyske daginstitutioner og skoler. Knap fem minutters kørsel væk har I både motorvej samt Tinglev Station, hvor der er gode forbindelser til blandt andet Sønderborg, og derudover finder I her en overdækket friluftsscene, hvor der hvert år afholdes festlige koncerter. Pendlere har desuden omtrent ti minutters kørsel til Aabenraa og under en halv time til både Sønderborg og Flensborg, ligesom Kolding kan nåes på under tre kvarter.Velkommen – vi glæder os til at byde jer indenfor til en fremvisning af villaen!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Uge Allegade 18, 6360 Tinglev750.000 kr.6.522 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.293 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 140 ㎡Grund: 1851 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1956