Beskrivelse
Indflytningsklar landejendom med charme og komfort
Velkommen til Ugiltvej 921 – et landsted, der forener idyllen på landet med moderne komfort og en beliggenhed, der gør hverdagen let. Her bor du omgivet af åbne marker, vindens sus i træerne og en himmel, der synes større end de fleste steder – og alligevel er du kun få minutters kørsel fra motorvejen og Hjørring. En sjælden kombination, der giver både ro og nærhed til alt det praktiske.Ejendommen råder over 1,5 hektar jord, der rammer boligen ind i smukke, landlige omgivelser. Allerede ved ankomsten til den hyggelige ejendom mærker du atmosfæren og den rolige stemning, der kendetegner stedet.Indenfor mødes du af et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter i god arbejdshøjde og rigelig skabsplads. Herfra er der adgang til både badeværelset og det store køkken/alrum.Badeværelset står flot og enkelt med væghængt toilet, hjørnebadekar og separat bruseniche – et indbydende rum, der indbyder til ro og afslapning.Køkken/alrummet er husets naturlige samlingspunkt. Her mødes funktionalitet og hygge i et lyst og moderne rum med grebsfrie elementer, træbordplader og masser af skabsplads. Den rummelige spiseplads ligger i åben forlængelse og skaber en skøn ramme om både hverdagsmåltider og gæster. Fra spisepladsen er der opgang til første sal. I stueplan findes desuden en lys og indbydende stue samt et ekstra værelse, der kan anvendes efter behov.Hele stueetagen er desuden udstyret med behagelig gulvvarme, der giver en følelse af komfort og velvære året rundt.På første sal udfolder boligens mange muligheder sig med fire gode værelser, et repos og et praktisk toilet – oplagt til børnefamilien eller dig, der ønsker ekstra plads til kontor eller hobby.Ejendommens udhuse bidrager med endnu flere kvaliteter. Den store gildesal med køkkenfaciliteter, synlige bjælker og troldtektlofter skaber en helt særlig atmosfære og er ideel til større arrangementer, festlige lejligheder eller hyggelige aftener med familie og venner. Den store garage er enhver mekanikers drøm med god loftshøjde og plads til både lift og værkstedsindretning.Den hyggelige, lukkede gårdsplads – delvist flisebelagt – giver et trygt og indbydende uderum, hvor der er plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder fra morgen til aften.Alt i alt får du her en gennemført og indflytningsklar ejendom, hvor bolig, udbygninger, komfort og beliggenhed går op i en højere enhed.


