Beskrivelse
Idyllisk beliggende villa i landlige omgivelser i Kølvrå ved Karup
I udkanten af det naturskønne Kølvrå ca. 1 km fra Karup i et fladt landskab med skov og mange grønne områder ligger denne spændende villa i ugenerede omgivelser på en 2.759 kvm stor grund med masser af udfoldelsesmuligheder indrammet af høje træer.~I Kølvrå er der et godt og rigt foreningsliv og her er tillige et hyggeligt friluftsbad og et klubhus, der er et naturligt samlingssted om sommeren. Derudover er der børnepasning i byen samt et multi- og aktivitetshus. Kølvrå og Karup arbejder tæt sammen om at skabe trygge og rolige rammer til at leve det gode familieliv med pasningstilbud, skole, foreningsliv, indkøbsmuligheder og endda egen biograf m.m. Der er gode busforbindelser mod Viborg og Herning som man kan køre til på ca. 30 minutter. Alt sammen er pakket smukt ind i den levende og omfangsrige natur med bl.a. Karup Å, Alhedestien og Lunden.Dette hjem og hele boligen er meget hyggelig, atmosfærefyldt og spændende og her er meget at byde på inde som ude. Villaen er opført i 1952 på den store naturgrund og i 2001 er der sket en ombygning, så man får 154 hyggelige og velindrettede kvm.~I stueplan finder man et smukt hjerterum, der er køkken-alrummet, der har brændeovn, lofter i kip, hems og flere vinduer ud mod naturen, der lukkes helt inden for. I forbindelse med køkkenet ligger et praktisk bryggers, og der er videre udgang til terrassen og indgang til en afdeling med en fordelergang, et værelse samt et badeværelse og en stue, der også har udgang til terrassen. På førstesalen finder man 2 yderst charmerende værelser.~Boligens kælder gemmer på 4 disponible rum og en gang med indgangsdør.~Uderummet er noget ganske særligt med naturen, der rammer grunden ind, så her er en fredfyldt stemning og et godt fugle- og dyreliv, man kan nyde fra første parket. I haven er der masser af græsplæne med plads til leg og der er lavet gode terrasser og et stemningsfuldt overdækket område, så det er muligt at grille året rundt.Denne bolig er virkelig et besøg værd, hvis man gerne vil bo naturskønt i fredelige og rolige omgivelser i et trygt lokalsamfund….