Beskrivelse
Opdateret murermestervilla med sydvendt have
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/10 – klik på billede –
Moderne komfort går hånd i hånd med sjæl og charme i denne murermestervilla, som ligger godt placeret i børnevenlige Ullerød – tæt på både natur og daglige fornødenheder. I får blandt andet nyere køkken og bryggers, og villaen fremstår overordnet i pæn og opdateret stand. Planløsningen er funktionel, og pladsen udnyttes rigtigt godt. I stueplan ligger de fælles opholdsrum, og på førstesalen er der tre værelser. Herudover får I en høj, lys kælder med egen indgang og mange anvendelsesmuligheder. Huset ligger på en 596 m2 stor grund med en lukket have, der har en ideel sydvendt placering. Her kan I nyde udendørslivet helt ugeneret, og der er gode terrasser med plads til at dække op til middagsselskaber under åben himmel.
Villaen tager sig nydeligt ud med rødstensfacade og sadeltag med høj rejsning – en enkel og tidløs byggestil, som er karakteristisk for 1950’ernes murermesterstil. Indenfor er der lyst og venligt, og trægulvene bidrager til den behagelige atmosfære. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestue/alrum, som har brændeovn, lysindfald fra flere verdenshjørner og udgang til terrasse/have. Herudover er der endnu en stue, og etagen indeholder også et badeværelse. På førstesalen er der tre værelser under de hyggelige skråvægge, og endelig er der i kælderen bryggers, gæstetoilet og flere disponible rum.
Fra adressen er der kort gåafstand til skole, daginstitution og sportsanlæg, og nærmeste supermarked ligger bare 800 meter væk.
Ring til EDC og book en fremvisning….