Beskrivelse
Idyllisk stråtækt bindingsværkshus med swimmingpool
Du får både fuglefløjt, landlig idyl, feriestemning og nordisk minimalisme, hvis du flytter ind i denne gennemrenoverede ejendom mellem Haslev og Køge. Midt mellem åbne marker og levende hegn ligger det charmerende bindingsværkshus med stråtag og byder blandt mange andre ting på et lækkert køkken-alrum, stue med brændeovn og et uimodståeligt terrassemiljø med spabad, pavillon og swimmingpool.Bindingsværket, stråtaget og de småsprossede vinduer falder smukt ind i de naturskønne omgivelser, og fordi det hele står knivskarpt og gennemrenoveret, er vedligeholdelse sandsynligvis ikke noget, du behøver tænke over de næste mange år. Ejendommen er opført i 1825, og boligen er totalrenoveret med bl.a. 300 mm isolering, splinterny mønning fra 2023, flere nyere vinduer fra 2022 samt badeværelse fra 2022 og køkken fra 2023. Du får altså med andre ord den helt rette kombination af den oprindelige charme og moderne komfort. Ejendommen opvarmes med brændeovn fra 2016 samt pillefyr fra 2005. Der er etableret gulvvarme i hele stueplan.Indenfor er der en lys og åben rumfornemmelse med blottede bjælker i lofterne, lyst egetræ og lyse klinker på gulvene og flotte lysindfald. Køkkenet er indrettet med stilrene, hvide elementer fra AUBO, og både bryggerset og badeværelserne holder den samme minimalistiske stil. Boligen byder på hele 232 m2 fordelt på to plan. Stueplan rummer det store køkkenalrum og en endnu størres stue, og det er også på denne etage, du finder det ene badeværelse samt boligens bryggers. Endelig er der et stort disponibelt rum med mange muligheder. Førstesalen er indrettet med en stor stue, et badeværelse og tre soveværelser, hvoraf det ene har adgang til en udsigtsaltan.Udenfor er det helt klart terrassen, der er det helt store trækplaster. Rådhusbelægningen, de fine hvidkalkede halvmure og poolens lyseblå vand står smukt til det gamle hus – og det er svært at forestille sig noget mere forfriskende, end at starte dagen med en dukkert med udsigt til træer og marker. Den efterfølgende kop varme kaffe kan nydes i pavillonen, som er integreret i terrassen, og for at det ikke skal være nok, er der også udendørs spabad, så du også kan runde dagen af med selvforkælelse.Leder du efter et topmoderne og samtidig charmerende hus med swimmingpool – i fredelige, idylliske omgivelser? Så indstil søgningen her, og bestil en fremvisning hos Estate i Køge….