Beskrivelse
Er I på udkig efter et sommerhus, hvor I har muligheden for at sætte jeres eget præg? Så skal I kigge med her. Grundstenen er lagt, der skal bare sættes sit eget præg på den skønne ejendom. Det kræver lidt tid og kræfter, men der ingen tvivl om at Ulvehøjen 10 igen kan blive et ufatteligt smukt sommerhus i det danske sommerland. Sommerhuset er en Trønderhytte, som er en ægte norsk bjælkehytte der den dag i dag stadig fungerer upåklageligt. Denne type bjælkehytte kan holde i mange årtier, hvilket også kan ses her på Ulvehøjen 10 – denne hytte er måske ikke den mest vedligeholdte, men et hurtigt kig i tilstandsrapporten viser at ejendommen faktisk er i god stand. Inde i sommerhuset har man to gode værelser, et funktionelt badeværelse, et stort køkken/alrum samt en stor stue med pejseindsats. Har I brug for et tredje værelse, så har vi også en idé til det. Her er en helt fantastisk sommerhusstemning man ikke finder mange steder. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse, hvor man har udsigt udover den store grund. Haven trænger til at få en ordentlig omgang, hvor både græsset, buske og træer er groet godt. Smidstrup er Gillelejes sommerligste sommerhusområde, hvilket vil sige at vandet aldrig er langt væk, fra Ulvehøjen er der 5 minutter på cykel. Med ny åbningen af Netto er indkøb heller ikke langt væk, her er også en Coop365 tæt på. Hvis I er til shopping og specialforretninger, så er Gilleleje bymidte noget i skal opleve. Her er der flere hyggelige forretninger, restauranter samt et fantastisk havnemiljø med både erhvervsfiskeri og lystbådehavn. Har I lysten og kræfterne til at gøre denne bjælkehytte til noget særligt, så tøv ikke med at kontakte os – vi glæder os til at vise ejendommen frem….