Beskrivelse
Hyggeligt rækkehus i attraktive Mølholm
Tæt ved det smukke område ved Mølholm skov udbydes dette dejlige rækkehus, som fremstår velholdt og indbydende. Beliggenheden er helt perfekt med stisystemer til Vejle Fjord, tæt på indkøb, nem adgang til motorvejen, samt gåafstand til skole og offentlige transportmuligheder. Derudover er blot 3 km til Vejle centrum.Boligen: Pæn entré med marmorgulv, hvorfra der opnås forbindelse til de fleste af boligens øvrige rum. Funktionelt og pænt bryggers ligeledes belagt med marmor. Rummeligt børneværelse med stort vindue ud mod forhaven. Luksuriøst badeværelse udstyret med både gulvvarme, spabad og bruser. Pænt lyst og åbent køkken med god arbejdsplads og spiseplads. Stuen er indbydende med dejligt lysindfald fra det store vinduesparti, hvor der ligeledes er udgang til den hyggelige, aflukkede have og terrasse. Stort forældresoveværelse med integreret skabsvæg, samt egen adgang til badeværelset. Til boligen er der en dejlig stor garage med redskabsrum og fjernbetjent port. Udvendigt byder ejendommen på 2 terrasser, samt en næsten vedligeholdelsesfri have, hvor man grundet stakittet sagtens kan nyde solens stråler uden at skænke naboer eller forbipasserende en tanke.Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….