Beskrivelse
IDYLLISK VILLA PÅ EKSTRAORDINÆR STOR GRUND
Under Lindene 5B. Adressen siger næsten det hele, og det er da også en mere end almindeligt idyllisk plet på landkortet, som nu kan komme i jeres besiddelse. Vi har således fornøjelse af at udbyde 125 m2 herlighed fra 1999, og dertil kommer en både stor og afskærmet grund, som giver jer de bedste forudsætninger for at udleve jeres sommerdrømme. Velkommen til. Vi bliver nødt til at tage afsæt på den sublimt udførte terrasse, der ikke alene vender helt rigtigt for solen, men som også kan give jer vidunderlige stunder over middage, der strækker sig til langt ud på aftenen. Placér en grill og et lækkert havebord, og kimen er lagt til sydende varme sommerdage, hvor duften af krydderier og stegeskorpe spreder sig over grunden, mens I går barfodede rundt i køkkenhaven og udvælger lækkerier til aftenens salat. Ovenpå sådan en aften kan søndagen bruges i havesættet med en god bog og kold lemonade, mens børnene løber rundt på græsplænen, svinger i gyngestativet eller måske bygger sandslotte i sandkassen. Der er plads til det hele og mere til. Det er jer som familie, der i særdeleshed vil få glæde af boligen her, hvis gode planløsning har taget højde for, at I kan være mange overnattende. Tre værelser og to badeværelser er arrangeret i et oplagt forældreafsnit og en børneafdeling for sig, og imellem folder fællesarealerne sig ud i form af et generøst køkken-alrum og en lys, indbydende og elegant stue, som I får en fest med at indrette. Bryggerset er prikken over iet i dagligdagen, da I her kan opsætte vaskefaciliteterne og gemme overtøjet af vejen. I kan cykle til både dagtilbud, skole og indkøb, og så kan vinterbaderen allerede nu udnytte gåafstanden til vandkanten ved Kalø Vig. Pendleren tilgodeses ligeledes af nem passage til motorvejen….