Beskrivelse
FANTASTISK MURERMESTER PÅ HELE 177 ETAGEMETER PÅ STOR LÆKKER GRUND!
Velkommen til denne skønne murermester villa på en af Søborgs absolut bedste adresser. Huset står smukt pudset, med de fineste dannebrogsvinduer og med et flot nyere teglstenstag. Huset byder på en stor og rummelige stueetage, med bla. Stor dagligstue med pejs hvor familien rigtig kan hygge. Et stort og rummeligt køkkenalrum, der fører os ud i den tilbyggede spisestue med gulvvarme, og vinduer hele vejen rundt. Fra alle rummene strømmer lyset igennem huset og de fine vinduer giver virkelig et fantastisk lys. Derudover er der på etagen, et flot renoveret badeværelse. 1.salen er præcis som man ønsker den, i et hus som dette. Nemlig mulighedsrig. Man kan egentlig gøre som man vil. De nuværende ejere har valgt at have et rummeligt soveværelse, ligesom at der er valgt stor kontorplads, ligesom at der er indrettet gæsteværelse. Her kunne der sættes en væg eller to op og lave 2 eller 3 soveværelser.Kælderen er rigtig god og tør. Der er et stort lækkert badeværelse med vaskesøjle. Kælderen er stor og rummelig, hvilket giver masser af muligheder. Alt i alt er dette et fantastisk hus, som bare skal opleves. Vi glæder os til at vise det!…