Vadgårdsvej 39, 6830 Nørre Nebel

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Usædvanlig velholdt 1-plans villa i Nr. Nebel – med gulvvarme i hele huset

Nu har du mulighed for at erhverve dig denne skønne villa i nyere udstykning i Nørre Nebel men samtidig ikke langt fra byens butikker og faciliteter. Huset er opført i 2009 i kvalitetsmaterialer med blandt andet glaserede tagsten og træ/alu vinduer og døre. Til huset hører en skøn, velplantet og privat have med et dejligt, stort terrassemiljø mod sydvest. Her er desuden en god, bred indkørsel med tilhørende carport samt rummeligt udhus. Fra carporten er der direkte adgang til husets entré og fordelingsgang.

Huset rummer alt hvad en familie måtte ønske sig og de i alt 126 m² er virkelig fordelt, så man får mest ud af m²erne. Huset indeholder et dejligt, lyst og klinkebelagt køkkenalrum med en rummelig spiseplads, hvorfra der også er udgang til haven. Køkkenet fremstår særdeles velholdt med masser af bord- og skabsplads samt en lille bar, hvor den hurtige morgenmad kan nydes. Et par franske døre adskiller køkkenet fra den hyggelige og indretningsvenlige stue, hvor der også er udgang til terrassen. Dejligt, nordvendt soveværelse med skabsvæg og med direkte adgang til eget badeværelse med badekar med brus samt to håndvaske. Foruden soveværelset rummer huset hele 3 yderligere værelser og i tilknytning hertil findes der endnu et flot badeværelse med skabsarrangement og bruseniche. Slutteligt skal nævnes det uundværlige bryggers, som byder på masser af skabsplads, håndvask samt vaskesøjle.

Et super dejligt hus lige til at flytte ind i.

Kontakt os for en fremvisning snarest – du vil ikke blive skuffet….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vadgårdsvej 39 , 6830 Nørre Nebel1.815.000 kr.13.792 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.121 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 126 ㎡Grund: 861 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2009