Beskrivelse
Området:Uimodståelige Værnedamsvej med det pulserende caféliv. Hvis du aldrig har været på denne skønne vej, der ligger midt imellem Vesterbrogade, Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej, så har du virkelig noget til gode. Ikke kun på Værnedamsvej bliver du mødt af en masse specialbutikker, det gør man også i Tullinsgade, hvor bl.a. Thiemers Magasin hører til. Her kan du blive tanket op med nyeste litteratur, lytte til musik eller bare nyde en kop velsmagende mokka. Denne skønne vej emmer af liv, socialt samvær, pariserstemning, god mad og i det hele taget en skøn puls i det indre København/Frederiksberg, man ikke finder andre steder i byen. Ejendommen:Velfungerende ejerforening i massiv smuk ejendom fra 1899. Ejendommen er løbende vedligeholdt med nyt tag i 2003, hvor der blev etableret en stor tagterrasse. Her leves livet om godt om sommeren og foreningen har opstillet både gasgrill, solsenge og spiseplads til stor glæde for ejendommens beboere. Indretning:Denne bolig er i særklasse og fremtræder i fuldstændig indflytningsklar stand. Smuk opgang med et flot trappeløb op til 3. sal. Entré med indgang til fint depotrum til fodtøj og overtøj. Det bør straks nævnes, at der i lejligheden er det flotteste nye massive sildebensparketgulv i ægte eg i hele boligen og med gulvvarme overalt. Spisestue med smukt stukloft og høje paneler, p.t. 2 opholdsstuer ud mod Værnedamsvej, som i øjeblikket bruges som soveværelser. Flot nyt køkken med alt i hårde hvidevarer. Fordelingsgang med walk-in closet, Smukt brusebadeværelse med væghængt toilet og vaskesøjle. Børneværelse og forældresoveværelse ud til gården. Kommende stor lækker altan ud mod gården. Flotte franske døre til at sætte i mellem stuerne står på loftet. Opvarmning:Lejligheden opvarmes via fjernvarme, a´conto forbrug skønnet til ca. 9.000 årligt. Sælger betaler a´conto vand og varme kr. 1.560 pr./md….