Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/5 – klik på billede –
Flot renoveret fritidshus – solrig grund nær vandet…
Vi har hermed fornøjelsen at byde velkommen på Væselstien 2 – her i det populære område Overby Lyng. Huset er af typen Västkyst-stügan, der er kendt for at være velbygget og huset fremstår også i meget pæn stand med nyere tag fra 2019 og det ligger på en skøn 1.386 kvm. solrig grund med gamle træer- og buske, samt en lækker ny træterrasse fra 2020. Fra grunden er der gåafstand til et dyp fra badebroen i Sejerøbugten eller det friske badevand i Kattegat. Huset fremstår i lys og indbydende stand med den helt rigtige sommerhus-stemning. Husets flotte træfacader fremstår pæne og indenfor byder huset på lyse vægge og trælofter. Grunden byder på nyere carport, flere udhuse og er pænt anlagt så man nemt finde en skygge- eller solplads med læ året rundt.
Vi byder velkommen til huset via lille entré med gulvvarme, hvor sko og jakker kan opbevares. Fra entréen findes et pænt badeværelse ligeledes med gulvvarme og separat bruseafsnit. Husets „hjerte‟ er uden tvivl den skønne store stue i delvis forbindelse til funktionelle køkken. De store vinduer mod haven giver et dejligt lys året rundt og muligheden for at følge med i årstidens gang og naturens dyr, der flittigt kigger forbi grunden. Fra stuen er der desuden udgang til den nyetablerede træterrasse med markise. Huset byder desuden på 2 rigtig gode soveværelser. Der er mulighed for fibernet via Fibia, som er er lagt i vejen, men ikke ind i huset.
Er du parat til at have sommerhus i det skønne Odsherred, hvor naturen og lyset er helt unikt? Har du lyst til at blive vækket af rådyrene der kigger ind til dig om morgenen, eller få besøg af pindsvinet når du sidder og nyder de lyse nætter på terrassen? Vil du lave dit fantastiske måltid over bålet nede på stranden, hvor den friske fisk er hentet fra fiskerne i Havnebyen, eller du har måske selv fanget den? De friske grøntsager er hentet fra én af de økologiske gårdbutikker i nærområdet, hvor du selv har plukket de friske jordbær og gravet dine kartofler op. Eller måske du er mere til en cykeltur i naturen i det meget kuperede Odsherred, hvor Unesco har sat Geopark Odsherred på listen over verdens kulturarv? Uanset ønsker, så er der nu en enestående chance for at udleve alle dine drømme i dette skønne sommerhus.
Velkommen på Væselstien 2……