Beskrivelse
Lyst fritidshus med vandkig ved Thurø Rev
Med dette fritidshus på Valborgs Kasse 42 på Thurø kan I se frem til kønne vandkig, daglige dukkerter og lange gåture i naturen. Huset ligger nemlig lige ved Revet og i anden række til vandet i det lille, hyggelige sommerhusområde, der også byder på et grønt fælles strandareal. Som et godt supplement hertil kan I samtidig nyde en rigtig skøn havudsigt fra hemsen på førstesalen.Beliggenheden nær Revet giver anledning til unikke og varierede naturoplevelser. På gåturene langs strandengen kan I se sjældne fuglearter og græssende kreaturer – og samtidig kan I opleve, hvordan naturen i området skifter udtryk i takt med vejr og årstid. I kan I øvrigt nøjes med at trække i klipklapperne, når I vil gå den korte tur ned til grundejerforenings strandområde med bro, badeplatform og bord/bænkesæt. Her kan I nyde det rolige, tilbagelænede strandliv i ubefærdede omgivelser – og alligevel tager det kun fem minutter på to hjul at nå Smørmosen, hvor der er iskiosk og minigolf.Huset er af nyere dato, og udtrykket indendøre er rigtig skønt med lysindfald i massevis. De store vinduespartier sørger i øvrigt for en rar og lun atmosfære, så snart solen kigger frem, og i vinterhalvåret er det den centralt placerede brændeovn, der varmer hele hytten op. Udover den fine udsigtshems byder huset på et soveværelse, et badeværelse og et herligt opholdsmiljø med tre døre ud til den lukkede grund, der er overskuelig og hyggelig med rosenbede, en sydøstvendt terrasse og et mindre udhus.~Ring for nærmere information i dag!…