Beskrivelse
Stor karakteristisk lejlighed med idyllisk gårdhave beliggende i det unikke Carlsberg Kvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/5 – klik på billede –
I det eftertragtede og smukke Carlsberg kvarter byder vi dig velkommen til Valby Langgade 9 stuen og kælderen. Villaen er oprindeligt tegnet af arkitekt Rogert Møller og senere udvidet og ombygget så lejligheden i dag rummer plads til den store familie som tilmed kan anvende en del af kælderen til erhvervsareal med direkte indgang fra gaden.
Den arkitektoniske perle fremstår med nyere skifertag fra 2020 og originale vinduer med forsatsvinduer. Carlsberg kvarteret regnes for et af landets smukkeste, da der i 1800- og 1900-tallet skød den ene ikoniske herskabsvilla op efter den anden.
Kvarteret emmer af mesterarkitekternes visioner, der sammen med Carl Jacobsens Jesuskirken og mere end 200 år gammel beplantning, gør det til et af Københavns smukkeste kvarterer. På den anden side af gaden ligger Søndermarken, Frederiksberg Have og mod syd ligger den smukke Vestre Kirkegård, der også er et yndet grønt område til gåture, ro og fordybelse. Fra adressen tager det desuden få minutter at gå til Carlsberg Byen samt livet på Frederiksberg og Vesterbro samt Valby for enden af Valby bakke.
Allerede når du træder ind i husets entre med smukke indbyggede skabe, vil du bemærke at husets fine gamle detaljer er bevaret og med lejlighedens ca. 3.15 meter til loftet er det svært at vente med at opleve resten af lejligheden. Fra entreen er der adgang til toilet og den skønne spisestue som byder dig velkommen med et smukt lysindfald, kig til gårdhaven og en smuk porcelænskakkelovn. Charmerende køkken ligeledes med kig men også med udgang til den utrolig hyggelige gårdhave. Badeværelse med separat bruseniche, vindue og plads til vaskemaskine. Hyggeligt værelse eller kontor. Lejligheden har 2 stuer en-suite og et virkeligt godt soveværelse.
Der er nem adgang til kælder som tilbyder flere gode disponible rum, fantastisk dejligt værksted / krearum og uanede muligheder med godt 2.5 meter til loftet hvor hele familien kan folde sig ud. Stort rum på ca. 40 m2 og ca. 2.25 meter til loftet, her er adgang til og fra gaden, herfra adgang til tekøkken.
Til lejligheden er der fra haven adgang til opbevaringsrum i kælder samt egen garage.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…