Beskrivelse
3-vær midt i Valby med skøn udsigt
Du får en fremragende placering med i købet, når du overtager denne lyse lejlighed med to værelse, en stue, et køkken og et rummeligt badeværelse med brus. Hjemmet ligger nemlig helt centralt, midt i Valby med caféer og shopping samt små 8-10 minutters cykeltur til Vesterbro, Søndermarken, Carlsberg Byen og Frb.
Du ankommer til en klassisk ejendom anno 1907, og dit kommende hjem placerer sig øverst oppe på 5. sal, hvilket resulterer i en herlig udsigt og et betagende lysindfald. Sidstnævnte bemærkes eksempelvis i stuen, hvor det sydvendte kvistvindue virkelig åbner rummet op og lader solen strømme ind. Rummet har en passende størrelse til din indretning, og tilstødende findes køkkenet, der præsenterer sig med hvide elementer og en træbordplade.  Videre skal du se de 2 værelser og badeværelset, som har flot størrelse, så du får en separat bruseniche og plads til en vaskemaskine og/eller ekstra opbevaring. Apropos opbevaring råder du også over et kælderrum. I forbindelse med ejendommen er der en hyggelig gård med græsplæne og fliseterrasse, som bliver en skøn oase i de lune måneder.


