Beskrivelse
124 m² stuelejlighed med solrige terrasser
Midt i Silkeborg venter 124 velindrettede m² i lys og moderne stil. Her får I tre værelser og to badeværelser – herunder en forældresuite med eget bad – samt et skønt leverum, hvor køkkenet samler hverdagen og glider naturligt over i alrum og stue. To overdækkede terrasser giver jer både morgen- og aftensol, og i kælderen har I egen p-plads, depotrum og elevator lige til døren.


