Beskrivelse
Charmerende villa på lukket vej i Sygehuskvarteret
Villaen er beliggende på en lukket vej i det yderst populære Sygehuskvarter, som altid har været blandt de allermest attraktive områder i Horsens, hvilket nok kan tilskrives de lukkede vænger, hvilket skaber trygge rammer for børnefamilier og giver en dejlig, fredelig atmosfære. Kun få minutters gang fra ejendommen ligger den skønne Langelinie og fjorden – Horsens’ Bystrand – som byder på aktiviteter året rundt. Om sommeren er det oplagt at bade, spille beachvolley eller bare nyde udsigten og det maritime miljø. Om vinteren danner området en perfekt ramme om friske gåture i naturskønne omgivelser. Der er desuden kort afstand til indkøb, daginstitutioner, skoler og midtbyens café- og handelsliv.Villaen er opført med en spændende indretning i flere niveauer og er på hele 161 m2 bolig og herudover 44 m2 meget brugbare m2 i kælderen. Det hele er blevet utrolig flot vedligeholdt og der er skiftet vinduer, køkken og badeværelse omkring år 2000 samt der er installeret fjernvarme, så huset er bestemt indflytningsklart, men det fremstår også meget originalt. Så der er gode muligheder og plads til at kunne sætte sit eget præg på tingene og lave moderne opdateringer samt ændre lidt på indretningen.Indeholder: Entré med god plads og herfra adgang til husets fordelingsgang med adgang til køkkenet, hvor væggen kan væltes til et stort køkken/alrum. Dejlig stor stue med god loftshøjde og et par trin ned til yderligere en stue som er tilbygget huset i 70’erne, hvilket giver masser af plads til spisebord og opholdsafdeling. I gangen er der trappe til de 2 niveauer, som giver huset en anderledes planløsning, på det ene niveau, som er hævet nogle trin over resten af stueetagen er der 2 værelser samt et badeværelse, det andet niveau som ligger under denne afdeling findes yderligere 2 værelser samt et gæstetoilet, herudover er kælderen som er fuldt integreret i beboelse og som også indeholder et rigtig godt disp. rum samt vaskerum og egen udgang til haven.Garage med plads til bilen samt en skøn og fuld opvokset have med masse af skønne sol- og lækroge.


