Beskrivelse
Skøn etplansvilla på blind vej centralt i Roskilde
Hvis I drømmer om en rummelig bolig med en god planløsning og en attraktiv beliggenhed ved fjord og bymidte, så tag med os til Roskilde. Her, for enden af en lukket vej, ligger nemlig en velholdt ejendom fra 1961, som nu kan blive jeres. I kan se frem til at indrette tre værelser, et badeværelse og et gæstetoilet samt et køkken, et bryggers og en vinkelstue, og dertil hører en carport med skur såvel som en herlig have.
I bosætter jer få skridt fra Roskilde Fjord, havnemiljøet og den stemningsfulde atmosfære i Roskilde centrum. I nærområdet har I flere gode skoler at vælge imellem, hvoraf den nærmeste er Klostermarksskolen, og der er også masser af indkøbsmuligheder samt sportshal, gymnasium og pasningstilbud til rådighed. Ydermere får I kort afstand til butikslivet både på ROs Torv og i bymidten, hvor også Roskilde Domkirke står som et imponerende vartegn for byen.
På adressen finder I jeres kommende villa, der fremtræder charmerende, solid og vedligeholdt med facader af henholdsvis hvid beklædning og røde mursten. Det er toppet af et rødt tegltag med undertag. Carporten er integreret med huset, og også haven ses ved ankomst, hvor høje, gamle træer præger stemningen. En stor græsplæne indbyder til spil og leg hele sommeren, og der er også en solrig terrasse og en køkkenhave.
Indendørs venter 129 veldisponerede kvadratmeter, som især tilgodeser børnefamilien, der kan se frem til store, lyse rum og moderne faciliteter side om side med originale detaljer. Alle tre værelser er indretningsvenlige, og I vil med garanti også sætte pris på at have to toiletter til rådighed. Vinkelstuen bliver et yndet opholdssted, hvor I nemt kan indrette hyggelige sektioner og samle familien. Endelig skal I se det store, stilrene køkken, der danner en dejlig ramme om madlavningen….