Vallekildevej 174A, 4534 Hørve

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

JAGT OG NATUREJENDOM MED 18,4 HA. JORD.

Åbent hus med tilmeldingskrav 7/8 – klik på billede –

En perle beliggende i et smukt kuperet istidslandskab på kanten af Geopark Odsherred og tæt på landsbyen Vallekilde, der i 2017 blev kåret som “Årets Lanndsby” af Landdistrikternes Fællesråd. Få km. til Hørve med indkøbsmuligheder, børnehave, skovbørnehave, folkeskole, god friskole, folkekirke, valgmeninghed, fritidsaktiviteter og offentlig transport med bl.a. tog til Nykøbing Sj. og Holbæk.
Byen Vallekilde er præget af højskolemiljøet og har omkring 350 beboere. I landsbyen er der mange og forskelligartede kompetencer, f.eks “godt håndværk” og “hjælpsomhed”. Fællesskabet dyrkes og Vallekilde er en glæde at bo i for alle aldre.

Ejendommen er på ialt 18,4 ha-heraf ca. 13 ha fredskovsareal med skov, mose/sø og overdrev med broncealderhøj med en enestående udsigt over det smukke landskab. Ca. 3 ha med juletræer (Normansgran). Omkring boligen arkitekttegnet parkligende haveanlæg med anlagt sø med karper.

På ejendommen forefindes et rigt og varieret fugle og dyreliv med enestående natur og jagtoplevelser og med fast råvildtbestand. Jagten er god – ligesom der er fine muligheder for fiskeri, heste, hundesport og friluftsliv.

Boligdelen består af velholdt 1 plans gulstensvilla med eternittag, opvarmes med varmepumpe/jordvarme og indrettet med følgende: Entre med klinkegulv, stort dejligt køkken/alrum med brændeovn, kogeø og god spiseplads, badeværelse med bruseeniche, 2 værelser, soveværelse med skabe, kontor med udgang til sydvendt terrasse, TV-stue med brændeovn, yderligere stor dejlig stue med plankegulv og fin udsigt over haven og søen. Endvidere depotrum, samt ældre badeværelse med brus, bryggers med inst. til vaskemaskine og adgang til lille 1. sal med opbevaringsmuligheder. Tillige perfekt hundeafdeling med bokse og hvor jordvarmeanlægget er installeret.
Stort terrasseanlæg omkring boligen med bl.a. lidt overdækning, markise m.v.

Yderlige lidt udhuse opført i træ til opbevaring af haveudstyr, traktor redskaber m.v.

EN EJENDOM OG BELIGGENHED SOM SJÆLDENT UDBYDES TIL SALG OG SOM SKAL OPLEVES FOR DET RETTE INDTRYK.

KONTAKT OS FOR YDERLIGERE SPØRGSMÅL….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vallekildevej 174A, 4534 Hørve6.900.000 kr.28.507 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.591 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 228 ㎡Grund: 184072 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1877