Beskrivelse
Rummelig villa med stor tagterrasse og udsigt
Her på Valmuemarken 18 udbydes dette charmerende rødstenshus med en imponerende udsigt over Aalborg. Boligen er beliggende højt i terrænet og byder på en stor tagterrasse med fantastisk udsigt og sol det meste af dagen. Huset fremstår lyst og indbydende med store vinduespartier og rummelige opholdsarealer, der skaber en skøn atmosfære.Boligen byder velkommen i en rummelig entré/hall med god loftshøjde og adgang til stueetagens øvrige rum samt trappe til førstesalen. Spisestuen har et smukt lysindfald, plads til hele familien og et charmerende sildebensgulv. Herfra er der udgang til en af husets terrasser. Spisestuen ligger i åben forbindelse med stuen, som fungerer som boligens naturlige samlingspunkt. I stuen er der god plads og et flot lysindfald fra de store vinduer, der samtidig giver en skøn udsigt.Køkkenet er rummeligt og placeret i forbindelse med opholdsrummene, hvilket giver mange indretningsmuligheder og skaber et godt flow i boligen. På stueetagen findes desuden to værelser, hvoraf det ene er i en særdeles god størrelse og oplagt kan anvendes som ekstra stue, kontor eller gæsteværelse. Endvidere et badeværelse med blå klinker.På førstesalen mødes man af en repos med adgang til tre værelser samt badeværelse. Soveværelset er rummeligt og byder på flot udsigt over Aalborg samt god skabsplads. De to øvrige værelser har ligeledes gode størrelser, og begge er indrettet med hems, som giver ekstra anvendelig plads. Det ene værelse har direkte udgang til den store tagterrasse. Badeværelset på etagen er indrettet med badekar.Kælderen rummer vaskerum, to disponible rum samt husets garage med plads til bilen.Udendørs venter en dejlig have og hele tre terrasser, der skaber ideelle rammer for hyggelige sommerstunder med familie og venner. Her får du en attraktiv og velindrettet bolig med masser af plads, et fantastisk lysindfald og en flot udsigt.Valmuemarken 18 er beliggende i et roligt og attraktivt villakvarter i det etablerede Kornblomstkvarter i Aalborg, tæt på både grønne områder og byens mange faciliteter. Området består primært af villaer og rolige villaveje, og her er kort afstand til både indkøb, skoler, daginstitutioner og Aalborg Centrum.


