Beskrivelse
På en attraktiv adresse I Riisvangen udbydes nu denne store ét-plans villa, der er et godt match til familien, som ønsker at bo tæt på både skov, strand og bymidte. Villaen har en rigtig god planløsning og de 189 m² byder bl.a. på 5 store værelser og en stor skøn opholdsstue. I får også en hyggelig have, som vender mod syd/vest. I haven er der desuden flere skønne terrasser, hvor sommeren kan nydes. Foran villaen er der en stor nyanlagt indkørsel og garage, som sammen med loftet benyttes til ekstra opbevaring. Når vi kalder beliggenheden attraktiv, er det ikke uden grund. Ejendommen er nemlig placeret lige midt på Riisvangen mellem Riis Skov og Trøjborg og tæt på Riisvangen Stadion. Aarhus City kan nås efter små 20 minutters spadseretur, og I har også Trøjborgs brede udvalg af caféer, indkøbsmuligheder og integrerede daginstitutioner lige ved hånden. Sælger har oplevet et fantastisk naboskab og til områdets børn og unge, er der både legeplads og boldbane, som benyttes i stor stil. Villaen blev oprindeligt opført i 1972, men gennemgik en større renovering med bl.a. tilbygning i 2008. I villaen bliver du budt velkommen enten via den rummelige entré eller via det store praktiske bryggers, som er uundværligt for børnefamilien. Fra bryggerset går du videre ind i det velindrettede køkken, hvor der tidligere har været direkte adgang til husets spisestue. Spisestue og stue ligger i åben forbindelse med hinanden. Et fantastisk rum, som kan samle den helt store familie og hvor der er god plads til alle. Fra stuen er der udgang til husets vestvendte terrasse/have. I forlængelse af spisestuen ligger ét af husets 5 værelser. De øvrige 4 værelser samt kontor er der adgang til via fordelingsgangen. Det er også herfra der er adgang til villaens to badeværelser. Alt i alt en rigtig dejlig villa, perfekt for den pladskrævende familie. Lyder det som noget for dig og din familie, så bestil en fremvisning allerede idag…..