Beskrivelse
IDYLISK BOLIG MED PARK-HAVE
En ~ttraktiv beliggenhed i ~i Bagsværd harmonerer fuldt ud med det enestående hus, som er udført med delvis stråtækt idyl drysset med moderne Morten Korch-stil. Liebhaverejendommen er på mange måder skæv og henvender sig til en særlig målgruppe, som drømmer om at bo i et roligt og børnevenligt miljø og samtidig sætte deres eget præg på hjemmet. Til det skønne hus hører en fabelagtig, parklignende have, som er så gennemført og eventyrlig i sit udtryk, at man må elske den – havekyndig eller ej. Velkommen til Vandkarsevej 39.Nabolaget har igennem de senere år oplevet en stor udskiftning, og nærmiljøet består i dag af ressourcestærke familier, som løbende har ombygget boligerne og givet dem et mere tidssvarende og moderne udtryk, hvilket der givetvis også er rum til på jeres adresse. Foruden vejens unge beboere omgives I af noget af den mest fantastiske natur, og der er beskedne afstande til blandt andet Fedtmosen, Snogmosen og Store Hareskov, som alt sammen bliver et henrivende indspark i hverdagen. Dertil nås hverdagens bekvemmeligheder i form af skole, dagtilbud, S-tog og indkøbsmuligheder inden for en radius af halvanden kilometer. Endvidere beriges I med kun 15 minutters kørsel til Rådhuspladsen.Ejendommen er opført i 1850 og præsenterer sig med delvist stråtækket tag. De indre rammer byder på mange muligheder og moderne komfort samt stemningsfulde rum. Stueplanet er dedikeret til samvær med de to stuer en suite, der kan huse mange gæster ad gangen, og i åben forbindelse har I køkkenet med kvalitetshvidevarer. Endvidere er der et anseeligt værelse foruden et badeværelse, og under det nye stråtag har I en lade, som kan istandsættes til ekstra bolig areal hvis behovet er der.. Førstesalen er imidlertid allokeret til endnu en stue, to værelser og husets andet badeværelse. Her er rigtig fine forhold for liberalt erhverv eller den store familie. Haven er smukkere end noget andet, I nogensinde har hvilet blikket på. Det parklignende uderum er anlagt med stor sirlighed og frem for alt finesse, og rammerne er nærmest paradisiske med et utal af hyggekroge i form af velplacerede træterrasser samt brostensbelagte arealer, en havedam med støbejernsafgrænsning og enormt flotte stensætninger med rindende vand. Afslutningsvis er der det hyggeligste hjørne til børnene med en nedgravet trampolin og en finurlig indhegning….