Beskrivelse
BO SOM PÅ ET HAMMERSHØI MALERI
Det er en helt særlig bolig, der nu er til salg i de smukke rammer af København K. Der er tale om et hjem, hvis seneste ejer var arkitekt Georg Rotne, som bl.a. har tegnet Øresundsbroen. En mand, der forstod sig på arkitektonisk kløgt, valgte netop denne spændende lejlighed som sin private bolig, og det er da også i en flot, fredet ejendom, at I nu kan investere livet i.Først vil vi henvise til hjemmets store vinduer, hvorfra I får et exceptionelt fint kig til torvet og springvandet, Vandkunsten, udført af J. Magdahl Nielsen i starten af det 20. århundrede og ned mod Hestemøllestræde. Vi vil også fremhæve hele atmosfæren, som rammer jer, når I kommer på fremvisning: Der er en kunstnerisk ambiance over hjemmet; nærmest samme stemning som et maleri af Hammershøi inspireret af det særegne lysindfald, fyldningsdørene, de høje paneler, gulvene og den indbydende loftshøjde, der alt sammen er med til at gøre lejligheden til en sjældent udbudt perle.Der er tale om en ganske veldrejet lejlighed med den imposante stue med de tilhørende store vinduespartier langs hele den ene facade. Soveværelset ligger, ligesom køkkenet, med udsigt over den grønne gårdhave. Køkkenet, som ganske vist ikke er nyt, er udført af Boffi og hvdievarerne er som udgangspunkt fra Gaggenau og rummet indeholder endda en lille spiseplads. Også i badeværelset fornemmes at der er lagt vægt på design og kvalitet og rummet har en god størrelse med bruseniche og integreret belysning. Sluttelig er her entréen, hvorfra loftshøjden allerede fra start brillerer.Ejendommen blev opført i 1754, og udefra præsenterer den sig fantastisk smukt i sin lyse facade med mørke rammer om de store, sprossede dannebrogsvinduer. Bagtil gemmer den imidlertid på en lille hemmelighed af en vidunderlig have med klatrende efeu, højbede, beplantning og borde og bænke i solrige, rolige rammer.I skriver jer ind i Københavns historiske kulisse fuld af flotte bygninger og kultur med Stormbroen og videre Slotskanalen og Thorvaldsens Museum samt Christiansborg til den ene side og bl.a. Hestemølle- og Rådhusstræde fuld af smagfulde køkkener, barer og spændende nichebutikker lige uden for hoveddøren. Slutteligt er der blot et par hundrede meter til Rådhuspladsen, så I også har metroen lige ved hånden….