Beskrivelse
Dejlig, velindrettet etplansvilla i Kalundborg
På Vangevej 32 i Kalundborg møder I denne rummelige og velholdte etplansvilla, der foruden en attraktiv beliggenhed tæt på hverdagens gøremål også byder på en velkomponeret planløsning i form af gode, regulære værelser og store opholdsrum. Ude venter en hyggelig, solrig have. Velkommen til.Etplansvilla tæt på alle hverdagens behovFra jeres fremtidige bopæl kommer hverdagen let til at gå op i en højere enhed, for inden for en radius af bare halvanden kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og udmærkede idrætsfaciliteter. Meget længere skal I ikke, før I finder den nærmeste dagligvarebutik, ligesom I er placeret fordelagtigt, når det drejer sig om flotte naturområder ved fjorden.Tre værelser, to badeværelser samt hyggelig brændeovnUdefra præsenterer villaen sig med en klassisk, gul murstensfacade, der ledsages af et mørkt tag og hvide vinduer. Som I træder inden døre, ankommer I til en bolig på ikke færre end 173 kvadratmeter i et plan. Midt i hjemmet tilgodeses I af et markant opholdsrum, hvor køkken-alrummet er arrangeret i forlængelse af to lyse og indbydende stuer. Netop køkkenet toner frem i et stilrent og skarpt design, og i stuerne er det især det rige lysindfald, som kendetegner atmosfæren. I den ene af stuerne står en brændeovn. I den vestlige del af boligen finder I det oplagte forældresoveværelse med eget badeværelse og et mindre værelse tilknyttet. Herpå følger de resterende to værelser, endnu et badeværelse og et bryggers.Nem have samt solrig terrasseHaven er på grund af dens størrelse og den enkle stil nem at passe. Foran pejsestuen råder I over en skøn og solrig terrasse, mens I ved indkørslen har en carport.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….