Beskrivelse
Vantorevej 99, Charmerende evt Flexbolig, 4880 Nysted
Utroligt charmerende, delvist moderniseret og særdeles hyggeligt landbyhus på 90 kvm beboelse, beliggende på 236 kvm lille nem grund, direkte til åbne marker, og med lille kik til Østersøen, i landsbyen Vantore på Syd-/ Østlolland, kun ca 2 km fra Østersøen og Guldborgsund.
Huset, som er velegnet som FLEXBOLIG, fremstår med hvidmalede facader og pænt nyere rødt tegltag samt med sprossede originale vinduer og indeholder:
Pæn rummelig entre med god trappe til 1 salen. 2 lyse og rummelige stuer, den ene med ældre med funktionsdygtig brændeovn. Brusebadeværelse med hvide fliser, toilet og håndvask.Hyggeligt hvidt køkken med lille spiseplads og udgang til den lukkede gårdhave med udsigt over åbne marker.
På 1 sal meget stort og dejligt værelse med synlige loftsbjælker, flot muret skorsten og dejlig udsigt gennem store vinduespartier.
Fremtræder indvendigt med pæne gulve, en del nyere, hvide vægge og lofter samt med fyldningsdøre mv
Opvarmning med nyere elvarmepumpe, elpaneler samt brændeovn – forbrug er anslået.
Originale sprossede vinduer i stueetagen samt termovinduer på 1 sal. Isoleret jævnfør Energimærke.
Vandværksvand. Kloak til egen hustank med tømningsordning.
Hyggelig nem grund med lukket gårdhave og skøn udsigt over åbne marker og til skoven….