Varnæsvigvej 40, 6200 Aabenraa

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smuk, herskabelig hesteejendom med fjordudsigt

Få kilometer ude for byen, fremtoner denne flotte ejendom, som går i symbiose med naturen. Omgivelserne er smukke og det samme er selve ejendommen, som tæller lidt over seks hektar land. Forholdene er ganske enkelt perfekte for hestehold. Her er både 8 hestebokse med mulighed for udvidelse, en ridehal og en flot beliggende ridebane under åben himmel. Dertil kommer blandt andet et maskinhus samt et gennemrenoveret og opvarmet værksted/jagtstue.Beliggenheden er helt ideel for naturelskeren, da omgivelserne indbyder til lange gå- og løbeture mellem marker og skov og til afslappende fisketure ved fjorden, mens dagligdagens gøremål også nemt kan ordnes med under 20 minutter til Aabenraa og Sønderborg.Perfekt til hestehold og friluftslivSelve ejendommen har et flot vedligehold, der ikke mindst skyldes, at den er løbende opdateret frem til i dag. Grunden er fordelt over flere parceller med cirka 6,2 hektar og har perfekte faciliteter til ridesport, hvor man vil opleve nøje udvalgte detaljer lige fra indhegningen til placeringen af ridebanen.Her går alt op i en højere enhed. Løsdriften er bygget på et fundament med en bund af ecoraster til muddersikring. Staldene er med fine bokse og samtlige af disse har vinduer, der giver masser af lys indenfor. Særligt vinduerne mod gårdspladsen, giver dine heste mulighed for på at hilse på, når I kommer hjem til ejendommen. Ridehallen, der måler 12 gange 25 meter, er anlagt med Olympia-fiberbund, mens ridebanen udendørs også er af topkvalitet med nyt sand i sommeren 2022. Denne måler 20 gange 60 meter og har uhindret udsigt til Aabenraa Fjord og det bølgende landskab.Den tilhørende jord er udlagt med græs i sommerfolde og vinterfolde. Førstnævnte blev omlagt i 2020 og den anden i 2022. Det hele er anlagt så de giver de bedste betingelser for græssende heste, og tilmed er det indhegnet af kulfiberhegn med høj sikkerhed og kvalitet. Stilfuld fra yderst til inderstEjendommen Solgård er oprindeligt opført i 1865 og ligger få kilometer fra Varnæs. Haven er velafstemt med en stor plæne, skøn træbevoksning og flere hyggelige terrassemiljøer, hvorfra naturen og den smukke ejendom kan nydes. Udefra fremstår stuehuset med en flot hvid facade, rustikhjørner og muret gesims. Det toppes af et sortglaseret, halvvalmet tegltag. Inden døre fortsætter en gennemført æstetik med et moderne islæt. Afdæmpede farvevalg er i spil, men også mere markante interiørvalg ses. Bemærk særligt snedkerkøkkenet fra Hornberg, hvor der er valgt en kombination af sorte fronter og massivt, amerikansk valnøddetræ. Selve køkkenet er opført i 2018 med varme i gulvet og indeholder også højteknologiske hvidevarer, blandt andet en induktionskogeplade med integreret emfang fra Gaggenau, som er placeret i køkkenøens granit bordplade. Rummet byder på god plads til at fejre selv de store mærkedage med familien samtidig med et uspoleret panoramavue over mark og fjord.I forbindelse med køkkenet ligger spisestuen, mens dagligstuen er separat på 1. sal med kipført loft og arkitektoniske linjer. Alle rum er store og luftige med et rigtig pænt lysindfald. Stueetagen indeholder herudover to værelser, to badeværelser og et bryggers. Herudover kan nævnes den smukke hall, hvor lysindfaldet ligeledes er et karaktertræk sammen med brændeovnen. Der er højt til loftet, som giver en fantastisk rumfornemmelse, når man træder indenfor gennem den smukke hoveddør.Første salen er gennemtænkt indrettet – der er charmerende synlige bjælker, som er med til at give ejendommen sit særpræg. Her er også en skøn stue, tre store værelser og slutteligt en velindrettet voksenafdeling med soveværelse, et oplagt walk-in-closet og et badeværelse, alt sammen naturligvis i en gennemført minimalistisk stil af høj kvalitet. Områdets bekvemmeligheder Den nærliggende skov kan man, som ejer af Solgård, blive andelshaver i og skoven er helt fortryllende på alle årstider. Skoven er vel sagtens verdens bedste legeplads for børn og barnlige sjæle med et godt øje til huler og gemmesteder. Den er også perfekt til rideturen, hvor du via skoven kommer forbi egen sø med uberørt natur omkring og videre ned til stranden. Her er en fred og ro, hvis lige er svært at finde. Særligt området ved egen sø, er også et oplagt sted for varieret jagt, da både råvildt og fuglevildt kommer hyppigt forbi. Ved den nærliggende strand finder man Varnæs Vig Bådelaug, hvor der er mulighed for at fortøje sin båd, samt benytte sig af de gode toiletforhold og grillplads. Her kan familien få mange skønne oplevelser sammen som sent vil blive glemt.Knap fire kilometer væk ligger Bovrup, hvor man får flere af hverdagens gøremål klaret. Byen rummer både daginstitution og indkøb, mens skoletilbud ligger i Varnæs og Felsted. Velkommen til Solgård!Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Varnæsvigvej 40 , 6200 Aabenraa7.795.000 kr.23.772 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.442 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 312 ㎡Grund: 62191 ㎡Antal værelser: 10Opført i: 1865