Beskrivelse
Delevenlig treværelses lejlighed med nyrenoveret badeværelse og køkken-alrum
Lad os præsentere jer for Ved Amagerport 7, 5, th – en delevenlig treværelses lejlighed på 81 kvadratmeter, som bl.a. står med nyrenoveret badeværelse, et stort loftsrum ved siden af boligen, lave ejerudgifter og en eftertragtet beliggenhed lige i starten af Amager få minutter fra Christianshavn.Adressen er først og fremmest hjemsted for en klassisk og fin københavnerejendom fra 1913. Denne bolig ligger øverst på 5. sal, og heroppe venter der et ekstraordinært godt lysindfald samt en fin udsigt over byens tage. Ejerforeningen er veldrevet og tillader forældrekøb, og vi kan endda oplyse, at sælger allerede har indfriet foreningens tagprojekt. Med nøglerne til denne bolig, får I ligeledes glæde af et hyggeligt, aflåst gårdmiljø, og som vi allerede har nævnt, hører der et stort og brugbart loftsrum med, som ligger lige ved siden af lejligheden.Kvaliteterne står i kø for at melde sig på banen indendørs, og hjemmet skal uden tvivl opleves med egne øjne. Planløsningen sørger for en praktisk entré til at starte med, og i direkte forlængelse ligger køkken-alrummet, der fungerer som hjemmets samlingspunkt. Her er der god plads til spisebord, mens selve køkkenet er opført i et tidløst design med lyse overflader og gode hårde hvidevarer bl.a. med både vaskemaskine og opvaskemaskine. Lejlighedens stue og to værelser har alle en god og regulær størrelse, og da de alle kan tilgås fra køkken-alrummet, er der tale om den perfekte delebolig for helt op til tre studerende. Afslutningsvis råder boligen over et nyrenoveret badeværelse, der står utrolig pænt med flotte fliser, glasafskærmet brus og udluftningsvindue.Her er man suverænt placeret i begyndelsen af Amagerbro med få minutter til Stadsgraven og Christianshavns grønne volde – I får kort sagt en beliggenhed, der er både rolig og central på en og samme tid, hvilket må siges at være et stort plus. En hyggelig gåtur gennem Christianshavn, forbi metroen samt det livlige torv og over kanalen giver jer Indre By, og alle dens muligheder, og samtidig ligger Rådhuspladsen kun 2 kilometer væk. Det er også værd at fremhæve Amagerbrogades summende café- og restaurantliv, og som prikken over iet kan I cykle til Amager Strandpark på 10 minutter og Islands Brygges havnebad på 6 minutter….