Beskrivelse
160 etagemeter med den skønneste udsigt
I idylliske Lyndby ligger det naturskønne Ved Fjorden og i dette tilfælde nr. 9. Et gennemført renoveret og ombygget hus, med den skønneste udsigt til Roskilde fjord og et fantastisk lysindfald.
Huset er indrettet med: Rummelig og lys entré, bryggers, stort og åbent køkken/alrum, som fungerer som husets hjerterum- og samlingspunkt. Her er nyere køkken, hvor der er tænkt over de små detaljer. Her kan fx. nævnes specialfremstillet granitbordplade, Quooker og en ekstra bred kogeplade. Alrummet har masser af naturligt lys, fra de mange gulv-til-loft vinduer og her er i den grad lagt fokus på, at få solen og naturen ind i huset. Herfra er også direkte udgang til den ene af husets to store solrige terrasser.
Fra alrummet giver de 4 trin op til husets store og lyse stue en fed atmosfære og en endnu federe udsigt – også her med gulv til loft vinduer. Her får I naturen og fjorden helt ind i hjemmet.
I stueplan er desuden husets rummelige soveværelse, med tilhørende lækkert badeværelse. Huset suppleres, via en meget elegant trappe, af en 35 m2 super lys og indretningsvenlig kælder. Her finder I 2 disponible rum, som i dag er indrettet som værelser, begge med adgang til husets anden terrasse, samt et ekstra badeværelse.
Beliggenheden her er helt ideel for jer, som drømmer om fred og ro, og som sætter pris på at udfolde jer i naturen, på- og ved vandet. Her er desuden nem og hurtig tilkørsel til motorvejen med blot et kvarters kørsel til Roskilde centrum.
Lyder ovenstående interessant, kan I tilmelde jer et af de åbe huse. Vi vil glæde os til at byde jer velkommen i naturen….