Beskrivelse
Skønt sommerhus med masser af muligheder
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/3 – klik på billede –
Skal hyggen være i højsædet, når familien holder fri – så er Granly 7 det helt rigtige sted for jer!
Sommerhuset indeholder: entré, køkken i forbindelse med spiseplads og stue med brændeovn, badeværelse med brus og 2 gode værelser.
Både inde og ude er der masser af dejlige opholdspladser og når vejrguderne er i det lune hjørne, kan I tilbringe det meste af ferien ude i det fri. Når duggen falder, kan I trække ind i den dejlige udestue, hvorfra I stadig kan nyde naturen gennem de store vinduer.
Køkkenet er holdt i lyse farver og har god skabsplads. Herfra er der terrassedør til skøn lukket østvent terrasse hvor morgen solen kan nydes. Stuen er hyggelig og rummer masser af plads til både sofa, stole og spiseplads. Her er brændeovn, et god lysindfald og udgang til udestuen. Fra udestuen er der udgang til en stor sydvent terrasse som indbyder til masser af timers sammenværd – her kan skabes minder og samles på smil imens sjælen tager en hvil.
Tilhørende sommerhuset er der carport og vedligeholdelses nem grund med masser af plads til både haveindretning og leg.
Ferieparadiset Øster Hurup er en ferieby med aktiviteter for både store og små. Byen byder på shopping, restaurantbesøg, lystbådehavnen samt Øster Hurup Legeland. Til familiens mindre medlemmer tilbyder Øster Hurup yderligere et subtropisk badeland og ikke mindst den børnevenlig sandstrand ved Kattegats kyst. Dette gør at Øster Hurup er en attraktiv ferieby for hele familien. Desuden er der ikke langt til Tofte Skov, som er kendt for sin skønne natur og rige dyreliv med bl.a. mange kronhjorte og vildsvin….