Beskrivelse
VELPLACERET RÆKKEHUS MED FAMILIEVENLIG PLANLØSNING
Ved Lindelund 105 er hjemsted for et godt og gedigent rækkehus, som nu kan blive jeres nye base. Huset fremstår flot og velholdt, og det har en særdeles eftertragtet beliggenhed i et familievenligt nabolag med legeplads, stisystemer og grønne arealer.Rækkehuset har en rolig beliggenhed på et lille, lukket boligvænge, og herfra er der videre afsæt til den 198 kvadratmeter store matrikel. Der er både carport til bilparkering, skur til opbevaring og to skønne terrassehaver – den største af dem vender ideelt mod eftermiddags- og aftensolen i vest, og på den anden side af huset får I en østvendt gårdhave, hvor morgenkaffen kan nydes i de spæde morgenstråler. Træder I ind over dørtærsklen, præsenteres I for det hyggelige og indbydende hjem. Stueetagen fordeler sig over entré, gæstetoilet, et gangareal med plads til fx skabe, et praktisk bryggers med egen udgang samt stue og køkken-alrum klos op ad hinanden. De to sidstnævnte udgør hjemmets omdrejningspunkt, og mens køkkenet er funktionelt, er der gode indretningsmuligheder i stuen. Oppe på førstesalen venter der et stort badeværelse med badekar, og dertil kommer to store værelser, der er utrolig anvendelige – der er endda mulighed for at opdele det største af værelserne, hvis I ønsker tre separate værelser. Som et ekstra plus kan vi oplyse, at ejendommen opvarmes ved fjernvarme.Med denne beliggenhed på en lukket vej vil I være tæt på alt, hvad I får brug for i hverdagen af skole og daginstitution, mens I indenfor få minutters kørsel kan besøge flere supermarkeder. Brøndbyøster er rig på gangstier, så I nemt kan komme omkring i bydelen, og der er hverken langt til S-togsstationen eller Lindelundshallen, som tilbyder flere fritidsaktiviteter. Vestvolden danner en fin kulisse til gåturen, ligesom I kan besøge Brøndbyskoven, når vild natur er det eneste der dur, og områdets gode infrastruktur sikrer, at I hurtigt kan tilgå motorvejsnettet….