Beskrivelse
Bo lyst og lækkert i denne herskabslejlighed på Amager
Perfekt placeret først på Amager, tæt på Christianshavn og Voldene, møder du denne skønne herskabslejlighed, der er velholdt og emmer af klassisk elegance. Den lyse, indbydende lejlighed fordeler sig over to stuer en suite, et køkken, to værelser – det ene med et walk-in-closet samt et badeværelse. Oveni forsødes herligheden af en fin altan. Velkommen hjem.Dit kommende hjem udfolder sig på tredje sal i en charmerende rødstensejendom fra 1913. Den genkendelige bygning har røde, småsprossede vinduesrammer og et mørkt tegltag, mens du bliver en del af en velfungerende ejerforening. Dertil får du brugsret til en fælles gård, der er sirligt anlagt af en havearkitekt, hvor der er vægtet hyggekroge og legefaciliteter til de mindste.Du træder over dørtærsklen til entréen, hvor du øjeblikkeligt fornemmer den herlige atmosfære. Hjemmets to stuer en suite er rummelige og beriget med originale plankegulve, radiatorskjulere og stuk, som sammen med lysindfaldet skaber to fantastiske rum at indrette. Boligen råder også over et tidløst køkken, der er opsat i en U-form. De lyse elementer ledsages af mørke bordplader, og der er rigelig med opbevaringsløsninger i de mange skabe og skuffer. Resten af hjemmet er dedikeret til det pæne badeværelse med et afskærmet bruseafsnit og to værelser. Det største er oplagt som soveværelset, hvor der er adgang til et fremragende walk-in-closet og udgang til den fine, østvendte altan. Her nydes morgenkaffen med vue til det dejlige kvarter.Med dette som din kommende base bliver du en del af et eftertragtet område, hvilket er nemt at forstå hvorfor. Der er gåafstand til hverdagens gøremål i form af indkøb, caféer, delikate take away-steder og spændende specialbutikker. Samtidig har du ikke langt til Amagerbro Station. Det bliver oplagt at nyde naturen ved Amager Strandpark eller Amager Fælled, mens fristelserne i Indre By og ved Christianshavn er en kort cykeltur fra adressen….