Beskrivelse
Super charmerende og direkte til Kårup Skov
Beliggende med låge direkte til skoven.
Ordrup kan tilbyde skønne og børnevenlige badestrande med sand og lavt vand. Her er gode muligheder for en sjov dag på stranden med masser af oplevelser. Der er også masser af muligheder for vandring og gang langs Sejerøbugten, rundt om Ordrup Næs eller i “baghaven”, hvor Kårupskoven med masser af dejlige naturstier er beliggende.
I selve Ordrup by forefindes hyggelige sommercaféer, der serverer lette måltider ved gadekærret. Og naturligvis det populære ishus med tilhørende slikhus m.v.
Charmerende fritidshus med skønt terrassemiljø. Fritidshuset er klassisk og fremtræder sortmalet med hvide vinduer. Indeholder: Entre med klinkegulv. Lille depotrum/garderobe. Flisebadeværelse med brus. Køkken med hvide elementer og åbent til dejlig stue med loft til kip og synlige bjælker. I stuen er der varmepumpe og ældre brændeovn. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse og adgang til 2 gode værelser.
Herudover er der muret anneks med godt værelser samt depotrum/værksted. Udhus, benyttes som anneks med godt værelse. Herudover er udhus med skøn hævet træterrasse, brændeskjul og lille legehus.
Fritidshuset og annekser ligger alle omkring terrassen. Et skønt fritidshus med enestående beliggenhed….