Beskrivelse
Flot og herskabelig ejendom
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/1 – klik på billede –
Veggerbyvej 116 er en utrolig flot ejendom hvor mulighederne næsten er uendelige. Ejendommen fremstår flot og yderst velholdt, og der lægges op til såvel beboelse som erhverv.
Velkommen indenfor i den flotte og rummelige entré. Bevæger du dig til højre ved indtrædelsen, vil du komme ind i én af villaens to flotte stuer. Her er der skønt lysindfald fra syd, hvilket bidrager til den skønne akustik denne smukke ejendom naturligt udstråler. Videre herfra bevæger du dig igennem et fornuftigt kontor og videre ind i boligens anden stue. Her er der plads til såvel spisebord som familiehygge omkring fjernsynet – her er der plads til hele familien. Der er i stuen igen skønne lyspartier fra vest og øst samt udgang til terrasse og have. I forlængelse af stuen finder du et skønt multiform køkken som står knivskarpt. Der er her, i bryggerset og badeværelset gulvvarme. På 1. salen finder du boligens soveværelse med tilhørende walk-in.
Udover alle disse herligheder, har ejendommen også en stor erhvervsmæssig del at byde på. Ejendommen har et hav af muligheder, hvorfor der på ejendommen er hele 10 velholdte værelser – alle i boligstandard. På 1. salen finder du, udover soveværelset, syv værelser, et køkken og to badeværelser. De resterende værelser findes i stueplan, hvor der er to værelser med tilhørende køkken og badeværelse. Yderligere findes der her to store disponible rum.
Ejendommen kan tilmed prale af en enestående kælder, som er velegnet som værksted. Her kan du bruge tiden på såvel små som store gør-det-selv projekter. Yderligere findes der på ejendommen en 70 m2 stor garage og et 71 m2 stort udhus.
Grundarealet på ejendommen udgør 12.370 m2, hvorfor der er plads til hele familien og lidt til. Ejendommen har tilmed en dejlig gårdhave, en skøn bålplads samt to overdækket terrasser. Man kan dermed finde solen i alle afkroge af ejendommen, og der er plads til hygge for såvel børn som voksne. Ejendommen har tilmed monteret solfanger mod syd.
Ejendommen er beliggende i Veggerby, og man er dermed i kort afstand til skole i bl.a. Suldrup. Man er yderligere i køreafstand til skønne naturoplevelser i Rebild og dejlige Nibe.
Vi byder velkommen på denne skønne og spændende plet på Veggerbyvej 116, hvor mulighederne er mange….