Beskrivelse
Man fristes til at citere H.C. Andersens litterære debut “Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt” Det rammer virkelig oplevelsen SPOT ON, Velkommen til Vejby Strandvej 1 i Vejby Strand.Dette topmoderne og meget velindrettede sommerhus, er gennemtænkt i forhold til type, planløsning samt naturligvis, maksimalt udnyttelse at den mest fantastiske udsigt, både udover land og vand. Lækker panorama udsigt fra den lyse og meget indbydende højtbeliggende stue.Ejendommen har sin oprindelse i 1941 og måske der kan findes lidt tilbage fra fordums tid i sokkelstenen, men ejendommen i vil møde er opført i 2018 og fremstår moderne og tidssvarende i stil og udtryk med fokus på udsigt, praktik samt den skønneste 1.726 m2 grund. Her er masser af miljø og plads for børn og barnlige sjæle at udfolde sig, hvis dagen ikke skal tilbringes ved vandet, ja så er det bare at tænke kreativt på egen matrikel, her er plads nok til hele familien.Ejendommen er opført i minimalistisk stil og fremstår særdeles tidssvarende og moderne i udtryk. Planløsningen byder på flg.: Bred entre med klinkegulv og god plads til overtøjet. 3 gode værelser, alle med plads til dobbelt seng og her er ligeledes loft til kip og udgang til terrasser. Stort lyst badeværelse med brus, ligeledes med udgang til terrasse, hvor der desuden er mulighed for udebrus. Lyst og rummeligt køkken/opholdsrum med store skydedøre ud til den syd vendte terrasse og haven. Fra alrummet går man nogle trin op, til den rummelige stue der byder på den mest fantastiske udsigt udover området og vandet. Haven er dyb og her er udover ejendommen, en masse hyggeligt udemiljø, stor terrasse samt udhus / klatre træ mm. Bonus rummet finder i, integreret med ejendommen, et stort lækkert isoleret udhus “under stuen” der kan bruges til lidt af hvert. Leder i efter et rigtig familiesommerhus der byder på en nem og let vedligeholdt ejendom, på en god lokation, i gåafstand til stranden og købmanden og som bonus et sommerhus med den lækreste udsigt over vandet og området, så tøv ikke med at kontakt Nybolig for en personlig fremvisning af Vejby Strandvej 1 3210 Vejby….