Beskrivelse
I Gl. Holtes rolige og naturrige omgivelser udbydes denne ekstremt funktionelle villa i 2 plan. Huset er bygget i 1968 og rummer i alt 271 etagemeter. Huset er godt placeret på den store grund, så solen kan nydes fra morgen til aften. Haven er anlagt i åben forbindelse med nabohaverne til begge sider, og det giver en vidunderlig, parklignende fornemmelse.~Boligen byder velkommen via vindfang til fordelingsentré med adgang til alle ejendommens rum. Her er god mulighed for at få plads til overtøjet. Derudover er der to originale badeværelser, et med brus og et med kar. Spisekøkken, der eventuelt kan åbnes op mod stuen. Stor og meget møblerbar vinkelstue med et skønt lysindfald fra både syd og vest. Herfra er der udgang til haven samt til flisebelagt terrasse. Ud til fordelingsentréen er der 4 gode og rummelige værelser. Kælderen er et helt kapitel for sig og skal opleves. Her er højt til loftet, tørt og lunt, og mange anvendelsesmuligheder. Kælderen rummer to store og meget anvendelige rum med parketgulv, forrum med klinkegulv og vaskeplads, samt viktualierum og fyrrum. Endelig hører der carport og funktionelt skur til ejendommen.~Boligen har en god og spændende planløsning, men drømmer du om at sætte dit eget præg og indrette på ny efter alle kunstens regler, så er rammerne for det også klart gode her.~Området er præget af smuk natur og plads til masser af gode gåture og oplevelser bl.a. i Søllerød Naturpark, Attemosen og Kirkeskoven. De hyggelige veje snor sig blandt åbne marker, hestefolde og fiskesø. Derudover kan man også benytte sig af de mange fritidsaktiviteter, som Søllerød Golfklub, Holte Rideskole, Gl. Holtegårds mange udstillinger og Rundforbi Stadion med svømning, fodbold, gymnastik m.m. Indkøb findes både i Trørød, Nærum og Holte Midtpunkt, som byder på en masse gode specialforretninger og supermarkeder. København nås i bil på 20 minutter og Vedbæk Strand er kun 5 km fra boligen. 1 km fra boligen er der busforbindelser direkte til Nørreport, Holte station og Vedbæk station….