Vejlby Klit 293A, 7673 Harboøre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stort, solidt murstenssommerhus direkte til Ferring Sø

Uden at røbe for meget tør vi godt love, at dette sommerhus ligger på én af de bedste adresser i Vejlby Klit. Det skyldes ikke alene den korte afstand til Vesterhavet, men også den flotte udsigt over Ferring Sø, som ligger lige uden for vinduerne. I får ovenikøbet et solidt og meget velindrettet murstenshus, som både vil være et godt udlejningsemne og en skøn oase for familier, der drømmer om sommerlivet ved Vestkysten.

Huset kan bryste sig af en lang række fordele, som sjældent ses på materialelisten for almindelige sommerhuse. Eksempelvis blev ejendommen i 2020 udstyret med et praktisk solcelleanlæg, der har en kapacitet på 7 kW og et batteri på 5 kW, som dermed giver et reelt tilskud til energiøkonomien. Solpanelerne ledsages helt naturligt af 2 energieffektive varmepumper, som sikrer et godt og tørt indeklima året rundt.

Samtidig er der mange fordele ved et murstensbyggeri, som kræver mindre vedligehold end tilsvarende huse – uden at gå på kompromis med den hyggelige stemning, som gerne skal løfte et sommerhus. Selve huset blev opført i 1994 og er løbende moderniseret med nyt tag, nyt køkken, 2 opdaterede badeværelser, ny gulvbelægning i stue/alrum/gang og nye gulvtæpper i alle værelser. Yderligere er der etableret i alt 100 m2 vedligeholdelsesfri terrasse (komposit) på begge sider af huset.
I det nordlige hjørne af den store koteletgrund finder I desuden en carport på 20 m² med redskabsskur og ovnlys, hvor der er fine parkeringsmuligheder til bilen.

Indenfor råder fritidshuset over et normeret areal på 110 m², hvilket placerer ejendommen i den rummelige ende af spektret. Det betyder dog ikke, at man har spildt kvadratmeterne, som derimod har en høj udnyttelsesgrad takket være den veldisponerede planløsning. Mens den vestlige side af huset primært består af værelser, finder I det åbne opholdsafsnit mod sydøst, og gennem det store vinduesparti kan alle nyde udsigten over søen og videre til Bovbjerg Fyr.

De fire værelser har alle en reel størrelse, og er alle værelser i brug, bliver I glade for, at huset også kan præstere to pæne badeværelser. Det store baderum har adgang til sauna, mens husets andet badeværelse er udstyret med vaskefaciliteter. Omvendt har opholdsafdelingen en størrelse, der sagtens kan samle alle, mens loft til kip og brændeovn er effektive remedier, der prioriterer stemningen.

Den store grund er sit helt eget kapitel, hvor den store terrasse inviterer til afslapning, sol og grill-hygge. Terrassen er delvist overdækket, og der er god læ, så I kan nyde udelivet, selv når vestenvinden viser, hvem der bestemmer.

Vejlby er et rigtig skønt og populært sommerhusområde, hvor der er plads til at koble fra og nyde ferien i rolige naturskønne omgivelser. Og samtidig kan du ikke langt herfra også deltage i de mange aktiviteter, som findes i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, som kendetegner vestkysten. Netop ved vandet møder du unikke naturoplevelser året rundt, og en cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Vesterhavet med sin brede sandstrand er det helt store trækplaster for både turister og lokale, der elsker at komme til dette område i løbet af hele året.

Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er desuden kort afstand til rigtig gode indkøbsmuligheder i Harboøre og i sommerhalvåret er der både restaurant og købmand i gåafstand fra sommerhuset. Området ligger et lille kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge er havnebyer ud til Limfjorden. Her summer det af liv, især om sommeren, med hyggeligt havnemiljø, flere dagligvarebutikker og masser af detailhandel. Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det muligt at tage det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Et godt, nemt sommerhus i dejlige omgivelser. Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vejlby Klit 293A , 7673 Harboøre1.895.000 kr.16.371 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.765 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 110 ㎡Grund: 1103 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1994