Beskrivelse
173 etage-kvm
På Vejledalen 108 har vi nu fornøjelsen af at tage jer med indenfor i dette skønne rækkehus, hvor lysindfald, rummelighed og en veludnyttet planløsning blot er nogle af nøgleordene. Ejendommen er opført i 1978 og fordeler sig over 4 etager – perfekt for den pladskrævende børnefamilien, her får man masser af plads at boltre sig på her. I stueplan, med gulvvarme, breder stuen og køkkenet sig i forbindelse til hinanden og bidrager til boligens åbne og behagelige atmosfære, samt et gæstetoilet. Køkkenet fremtræder med flotte lyse-elementer og giver rig plads til at udfolde kogekunsten. I stuen drages man hurtigt af de høje vinduespartier, der fylder rummet med dagslys og åbner op for den skønneste altan og udkig til baghaven, som forener inde- og udelivet på bedste vis. Planløsningen fortsætter på 1. salens 3 værelser og et stort nyere badeværelse med vaskefaciliteter og bruseniche, som indbyder til en afslappende stund efter en lang dag. En fin svungen trappe fører videre op til rækkehusets øverste plan, som byder på et værelse, der kan tjene et utal af indretningsformål (ej godkendt til beboelse). Fra husets kælder er der udgang til baghaven som ligger sydvest-vendt. Kælderen fremgår virkelig flot og er i standsat fra a-z, med gulvvarme og klinkegulv, vaskerum og depotrum. Rækkehuset er en sand drøm for jer, der ønsker god plads og et skønt udeliv. Terrassen indbyder nemlig til ren livsnyderi og stiller stort set ikke krav til vedligeholdelsen. Her kan I nyde solen fra morgen til aften, indrette bekvemme havemøbler, tænde op i grillen og gøre jer klar til en sommerperiode, som står i hyggens tegn – her er der helt igennem skønt….