Vejlesøvej 110B, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smuk hvidpudset patriciervilla i Dronninggårdkvt.

Højtliggende og præsentabel hvidpudset patriciervilla med nyere tegltag og en stor velanlagt have, primært orienteret mod syd. Villaen ligger godt tilbagetrukket på en lille stikvej til Vejlesøvej. Overalt fornemmer man at man ligger højt med masser af himmel og en fantastisk udsigt, både fra boligen og fra en kæmpe træterrasse, over de bagvedliggende haver og de store friarealer mod Vejlesø.

Villaens 231 kvm beboelse er suppleret med en højloftet og tør kælderetage med direkte haveudgang, således familien disponerer over ialt 345 flotte og velholdte kvadratmeter.

I stueplan finder man en præsentabel hall med adgang til gæstetoilet og trappe til øvrige plan. Herudover tv-stue/herreværelse, en stor dejlig opholdsstue og et skønt køkken/alrum med brændeovn og et særdeles velholdt hvidt køkken og udgang til den skønne store træterrasse i teak, hvorfra der er den skønneste udsigt. Alle rum i stueplan er med massiv egeparket lagt i sildeben og flotte høje stuklofter. 1.sal er indrettet med fordelingsgang der giver adgang til 4 gode værelser, hvoraf de 3 er meget store. Et af værelserne har udgang til en stor altan. Endvidere stort dejligt brusebadeværelse. Villaens kælderetage har direkte udgang til haven (skrånende grund) og er indrettet med et flot badeværelse med brus og vaskefaciliteter, et stort dejligt alrum i haveniveau med pejs (ikke funktionsdygtig) og haveudgang samt flere rigtig gode disponible rum.

Hvis man ikke har tilstrækkelig plads i villaens 345 etagemeter, kan man indrette 2.salen, som idag fremstår som et meget stort uudnyttet og højloftet rum, til et skønt stort alrum.

Endvidere carport med lader til bilen og god plads i det tilstødende skur….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vejlesøvej 110B , 2840 Holte16.995.000 kr.63.426 kr/㎡Ejer Udgifter: 11.182 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 231 ㎡Grund: 1366 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1907Sidste tilstandrapport er fra: 2023-12-21 check den her