Beskrivelse
PACHT´S BO – patriciervilla i Dronninggårdkvt.
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/10 – klik på billede –
Ikke bare en smuk patriciervilla, men et hjem der siden 1910 har suget til sig af inspiration og varme fra de i huset boende og besøgende kunstnere og beliggenheden er dejlig, omgivet af skønne sø- og skovområder. Her er både sejl- og vandskiklub Gå f.eks. en tur ned til Holte Havn og få en snack eller en kop kaffe med tilhørende kage, mens I nyder udsigten over søen. Der er kun 1 km til Holte St. og til indkøb i Holte Midtpunkt. Holte Skole og institutioner ligger under 2 km fra hoveddøren.
Villaen er navngivet “Pacht´s bo” efter bygherren kunstner og fabrikant Wilhelm Pacht der elskede kunstnere og yndede at holde festlige sammenkomster for mange af samtidens kunstnere. Han stiftede “Wilhelm Pachts Kunsterbolig Legat”, der betød at villaen efter hans død skulle tildeles en maler på livstid. Det skete i 1929 da Karl Larsen flyttede ind i huset. Han var især kendt som en del af “De fire” (Vilhelm Lundstrøm, Axel Salto og Svend Johansen) der sammen satte deres præg på kunstnerscenen i 20´erne. Karl Larsen boede i villaen til sin død i 1977. Et år senere overtog nuværende ejer huset og der er siden blevet produceret en masse smukt kunsthåndværk i villaen.
Villaen er opført i 2 etager med fuld kælder og de smukke gulpudsede facader giver sammen med det røde tegltag og de sortmalede vinduer en god fornemmelse af at blive budt velkommen, en stemning der fortsætter i den kreative hall med en smukt svungen trappe til 1.sal og en stor praktisk skabsvæg, der skjuler døren, som tidligere gav adgang til herreværelset – idag er det sælges soveværelse med tilhørende brusebadeværelse. Fra hallen er der ligeledes udgang til den skønne baghave og dobbeltdøre til opholdsstuen, som er med stuklofter og en smuk antikvarisk stålpejs. Fra opholdsstuen er der åben adgang til en stor spisestue. I stueplan er der endvidere et ældre køkken med nedgang til kælderetagen og udgang til en skæn lille sydvendt terrasse, samt en bagindgang med god plads til garderobe m.v.
På 1.sal findes et skønt stort højloftet atelier med et stort vinduesparti, et stort dejligt soveværelse, 2 værelser samt brusebadeværelse og et rummeligt og lyst thekøkken med udgang til en dejlig altan med udsigt over kvarteret.
I kælderetagen forefindes et stort vaske-/fyrrum, samt 3 store disponible rum og flere mindre rum til viktualie- og vinkælder m.v.
Sammenbygget med huset forefindes en stor dobbelt carport, tegnet og tilføjet af nuværende ejer.
Den hyggelige gamle have giver god plads til både leg og hygge i de mange kroge. Her er store gamle træer og gammel beplanting, der sammen med facadens gule farve, med præcis den rigtige mængde patina, giver en stemning af at være på en Italiensk landejendom….