Beskrivelse
Spændende og utraditionel villa i Givskud
Byens tidligere inspektørbolig skal sælges, og nye personligheder kan flytte ind i det spændende hus på Vejlevej. Her får man en gedigen og anderledes flot villa med masser af plads og muligheder for ideer, drømme og udfoldelse.Villaen rummer 188 m² bolig plus fuld kælderplan med yderligere 98 m². Beliggenheden er central, hyggelig og børnevenlig, og som nabo til Givskud Centralskole, hører også en stor grund på 1.569 m² til, med grønne omgivelser og gamle træer omkring sig, der giver sjæl og atmosfære til både hus og omgivelser.Byggestilen på huset er spændende og anderledes, med mange flotte håndværksmæssige detaljer og materialer. Der er bolig på to plan og også en særdeles god og tør kælder. Indretningen er funktionel, med alle soverum på 1. sal og de fælles familierum i stueplan. Samlet er der tre værelser plus et stort soveværelse på 1. sal, og her er adskilt toilet og badeværelse med både bruser og badekar. 1. salen har desuden et depotrum til blandet opbevaring, mens det ene værelse har egen udgang til en skøn syd/vestvendt altan.I stueplan er der plads til både familieliv og gæster, med tre sammenhængende stuer plus havestue. Stueplan har gæstetoilet og inventaret her, er ligesom på 1. sal i pænt klassisk hvid, med klinker fra gulv til loft. Køkkenet har en god størrelse, og her er masser af skabs-/skuffeplads til stel og køkkengrej. Inventaret er i lys ask og bidrager pænt til husets indretning, mens det binder rummet sammen med spisestuen ved siden af. Her er der brændeovn, som spreder både hygge og varme til hele huset.Kælderen er rigtig god og højloftet, og man kan indrette og udnytte det til mange formål, måske som multirum, herreværelse eller hobbyrum til syning, træarbejde eller lign. Her er gode disponible rum, samt et vaskerum, et fyrrum og selvfølgelig trappeopgange til beboelsen. Kælderen har desuden egen indgang udefra via vaskerummet. Uderummet er velanlagt, med et større haveanlæg bag huset. Havesiden er syd/østvendt, og man har sol og læ her mange timer i sommertiden. Der er terrasser langs hele facaden, og fra huset er der udgang hertil via havestuen. Haven er lukket og helt fredelig, og man kan være sammen som familie eller med gæster, helt ugenert fra omgivelserne.Givskud er kendt af de fleste, for løveparken som ligger ganske tæt på huset. Samlet bor der ca. 600 indbyggere i byen, og her er et godt fællesskab med plads til alle. Byen er omgivet af natur og hedelandskab, der giver gode muligheder for en aktiv fritid, hvor man kan gå, cykle, løbe eller blot finde ro i en travl hverdag. Fra huset har man kun 5 minutters gang til indkøb, sportsbaner og børnehave. Nord for byen er der kun ca. 20 min. kørsel til Vejle og Billund og ca. 30 minutter til Herning og Horsens. Mens Give eller Jelling kan nås på knap 10 min. kørsel….