Beskrivelse
Landejendom med køkken fra 2019 og udbygning med mange muligheder
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/7 – klik på billede –
Drømmer du om livet på landet med plads til bevægelse og adgang til skønne grønne arealer er Vejlevej 77 måske lige noget for dig! Tilhørende udbygninger kan gøre hobbydrømme til virkelighed, om du er til dyr eller værksted, så er her plads. I udbygningen er der lavet et dejligt areal, der i dag fungerer som en butik til salg af dyrefoder. Dette kunne også omdannes til værksted eller aktivitetsrum. Ejendommen er opvarmet med pillefyr og der er indlagt fiber.
Med til ejendommen hører garage med el-port og et skønt velanlagt haveareal med stauder, træer, buske og køkkenhave.
Indretning: Baggang med opgang til uudnyttet loftsrum, adgang til køkken fra 2019, der er lavet med kvalitet for øje. Soveværelset er ligeledes renoveret i 2019, hvor man samtidig med nye gulve har lagt gulvvarme i både køkken og soveværelse.
Rummelig stue med plads til både sofaarrangement og spiseplads. Mindre entré, der med fordel kunne anvendes til walk-in i forbindelse med soveværelset eller lave et kontormiljø.
Kort fortalt en ejendom, der løbende er vedligeholdt, med plads til bevægelse og hobbydrømme….