Beskrivelse
Velkommen til Vejrøvænget 29 i Middelfart, hvor dette 1 plans hus er moderniseret og klar til indflytning.Beliggende på et roligt vænge i et eftertragtet kvarter i Middelfart, tilbyder ejendommen fred og ro, mens du stadig er få minutters gang fra byens Marina og dens omkransende natur, som garanterer en perfekt balance mellem byliv og natur.Skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter m.v. er der ligeledes nem adgang til via lukkede stisystemer.I bliver mødt af en lys og indbydende atmosfære, hvor køkken og stue i åben forbindelse udgør hjertet af hjemmet. Huset har en praktisk planløsning, som fremhæver de harmoniske opholdsrum og sikrer, at familien kan samles enten indendørs eller på den dejlige terrasse, der udgør en naturlig forlængelse af stuen. Herfra har du et skønt udsyn og direkte adgang til en rummelig have, der indbyder til afslapning og sociale arrangementer under åben himmel.Udover entréen er der praktisk bryggers/bagindgang med skabe, bordplads samt plads til familiens overtøj. I værelsesafdelingen er der soveværelse med mindre walk-in samt 2 gode børneværelser. Denne afdeling rundes af med flot badeværelse med skabsarrangement, bruseniche samt gulvvarme. Den praktiske carport, som følger med ejendommen, omfatter et fint værksted.Udelivet er der masser af muligheder for med dejlig terrasse og legearealer m.v.Ønsker I en nem hverdag i et dejligt hus tæt på alle faciliteter, så er muligheden her….