Beskrivelse
CHARMERENDE EJENDOM MED EN DEJLIG HAVE OG GRØN PLACERING
På en idyllisk vej med vidtstrakte marker og naturskøn beplantning finder I denne charmerende villa, der emmer af fred, ro og landlig idyl. Velkommen til Holmbjergvej 5. I bliver mødt af en charmerende landejendom fra 1887, der står flot frem og omkranses af en grøn og dejlig have. Her er trygt og rart at være, hvilket man bemærker med det samme, og heldigvis er husets indre ligeså godt og lyst. Indenfor venter jer nemlig 120 veldisponerede kvadratmeter, der beriger jer med hele tre hyggelige værelser, et godt badeværelse samt rummelige entrémiljøer og et lille, disponibelt rum til opbevaring. Jeres køkken er helt lyst og klassisk, holdt i en landlig stil med et grønt vindueskig. Herfra tilgår I den store og behagelige stue med en flot pejs at lune sig ved. En fin dør med sprossede ruder leder jer ud i haven, hvor I finder et solrigt terrassemiljø og en indbydende plæne med god plads til både leg og afslapning. Udenfor venter desuden både en god, overdækket garage samt et mulighedsrigt skur. Her får I altså en bolig, der giver jer virkelig gode og idylliske rammer at nyde tilværelsen i. Også området kan I nyde godt af, for I får masser af rolig natur lige udenfor hoveddøren, og samtidig er I nær nabolagets hyggelige bymidte. Christiansfeld rummer nemlig et særdeles charmerende centrum med brostensbelagte gader, velholdte facader og alle hverdagens fornødenheder samlet på idyllisk vis. Byen rummer et dejligt torv, små specialforretninger og velassorterede dagligvarebutikker samt et godt bibliotek og ikke mindst flere honningkagehuse, hvilket Christiansfeld netop er kendt for. Alt dette finder I efter bare to kilometer. Og vil I en tur til kysten har I under 15 minutter i bil, før der venter jer velbesøgte badestrande ved blandt andet Hejlsminde og Sandersvig. Af større handelsbyer har I både Haderslev og Kolding indenfor 20 minutter bag rattet. Alt i alt en ganske glimrende beliggenhed, der forener skov, strand og byliv på allerbedste vis. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …
14. december 2022
Alt for gammelt, og utæt. Kan ikke lige overskue at flytte ind der. Mægler er dog ret ærlig omkring stedet.