Beskrivelse
Nyt og spændende rækkehus i attraktivt område
– 2 plan med 3 værelser.- Egen have og carport med redskabsrum.- Lavt energiforbrug, funktionel indretning og et minimum af vedligehold.- Beliggende i nyt område med 2 km til letbanestop.- Design selv din bolig og vælg selv køkken, hvidevarer, gulve mv.- Forventet overtagelse sommer 2023- Få fremvist en færdig bolig i projektet.OBS: de viste billeder er med tilvalgOmrådet omkring Vendehøj er et af de nyeste områder i Hornslet. Herfra kan du gå til Netto og Rema1000 og via stisystemet kommer du hurtigt og sikkert til både letbanen, skolen, parken og Hornslets hovedgade. Stien giver desuden på sigt, adgang til Skraldskov som byder på gode gå- og løbeture.På Vendehøj opføres over de kommende år 82 rækkehuse fordelt over flere etaper. Denne boligtype er en del af 3 etape med i alt 38 boliger hvoraf 10 er i ét plan og resten som 2 plans boliger.Boligerne er funktionelt indrettet og indeholder i stueplan en entré, et gæstetoilet, et bryggers og en stor stue og køkkenalrum i ét. Fra alrummet er der udgang til egen have. På husets 1 sal finder man 3 regulære værelser og et badeværelse med bruseniche. Boligtypen udmærker sig på en funktionel planløsning, et minimum af vedligehold og selvfølgeligt et lavt energiforbrug. Som køber har man mulighed for selv at designe sin bolig indenfor nogle givne rammer. Man vælger f.eks. selv sit træ- eller laminat gulv, ligesom man kan vælge mellem en lang række af klinker i både 30×60 cm og 60×60 cm. Herunder er der indbygget mulighed for tilvalg af spots, udendørs vandhane, ovenlysvindue, forskellige armaturer mv. Og endeligt kan du selv sammensætte dit inventar og din hvidevarepakke i samråd med Invita og Whiteaway.I købet af boligen medfølger carport med redskabsrum, en standard belægning som inkluderer terrasse, indkørsel mv. og naturligvis en have beplantet med græs. Man skal selv plante hæk. I området etableres flere fællesarealer med græs. Det er grundejerforeningen, der beslutter hvad fællesarealerne skal benyttes til, men man kan forestille sig bord/bænke sæt, boldbane, petanque mv.Hornslet ligger fordelagtigt placeret tæt på Aarhus, hvad enten du kører ad motortrafikvejen eller bruger de gode offentlige transportmuligheder, herunder særligt letbanen. Byen smyger sig om tre, grønne bækdale og ligger lunt placeret tæt på gode skove, det smukke Rosenholm Slot og i cykelafstand til en god badestrand ved Kalø Vig. Hornslet er med 5.812 beboere (2019) den næststørste by i Syddjurs Kommune, og har mange dagligvare- og specialbutikker, lægehus og andre serviceerhverv. Du finder også en biograf, bibliotek, kirke, skole, børnepasning og gode sports- og fritidsfaciliteter samt et aktivt foreningsliv….