Beskrivelse
Moderne rækkehus med lækre detaljer
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/12 – klik på billede –
Velkommen til Vendehøj 186 i Hornslet – et moderne og indflytningsklart rækkehus fra 2022, der byder på stilrent design og gennemtænkte detaljer. Boligen rummer 104 kvadratmeter med gulvvarme i hele huset, hvilket sikrer en komfortabel og behagelig hverdag. Her får du to rummelige soveværelser, et flot badeværelse samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter, der gør hverdagen nem og funktionel.
Husets hjerte er det lyse og åbne køkken-alrum i forbindelse med stuen, hvor store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald. Køkkenet er fra Invita og opgraderet med sælgerens tilvalg, der sammen med de eksklusive gulve giver boligen et gennemført og stilfuldt udtryk.
Udendørs finder du en privat carport med tilhørende skur, som giver god plads til både opbevaring og praktisk anvendelse. Her er ligeledes udsigt til skov og beliggenheden er i top.
Placeringen i Hornslet er ideel med kort afstand til indkøb, skoler og offentlig transport, hvilket gør boligen perfekt til både børnefamilier, par og pendlerne. Dette moderne rækkehus er indrettet med fokus på både funktionalitet og æstetik – og står klar til at danne rammen om dit næste hjem.
Kontakt os i dag for en fremvisning, og oplev, hvad Vendehøj 186 har at byde på!…