Beskrivelse
Lystejendom som er velegnet til flere familier eller liberalt erhverv
Sælger har boet i ejendommen gennem 48 år, men det er nu blevet tid til noget mindre. Det er sjældent at vi møder en ejendom, der fremstår i så flot og velholdt stand – så den er blevet passet og plejet gennem årene. Det er en ejendom, hvor du har uendelig mange anvendelsesmuligheder og du ikke er begrænset af rammerne hverken ude eller inde. Om du har brug for et stort værksted, gildesal, plads til liberalt erhverv eller flere generationer sammen – mulighederne er der. Der er løbende sket modernisering og opdatering af ejendommen, men da du som køber tilhører en anden generation, vil du stadig kunne sætte dit eget præg på ejendommen med yderligere moderniseringer. Men så har du en liebhaverejendom, som ikke ret mange andre har. Så lad dig ikke forvirre af, at ejendommen har en liggetid hos en anden mægler – for det har absolut intet med ejendommens mange kvaliteter at gøre. Nu er prisen meget lavere, da vi godt ved at renten er steget. Bemærk at der er en meget lav beregnet varmeudgift, set i forhold til størrelse. Du har egen vandborring og nedsivning, så minimum af udgifter til vand og vandafledning (kun fast bidrag). Der er mulighed for tilslutte sig fælles privat vandværk. Som billeder og plantegning viser, så har du gode regulære opholdsrum og værelser. Der er god loftshøjde overalt, og du fornemmer ejendommens historie som tidligere landbrugsejendom. Der er på 1. sal gjort installationer klar til endnu et badeværelse, og der er rig mulighed for at bygge endnu mere til ejendommen hvis man mangler plads til flere generationer sammen.Kender du ikke området ? Du er i det smukke Hornsherred, med 9 minutter på cykel til Fjordlandsskolen i Dalby og DagliBrugs, og få min. til Svanholm børnehave og vuggestue. Du kan også tage forbi den økologiske gårdbutik på Svanholm Gods, eller blot nyde det gode badevand ved Dalby Strand. Så her kan du forene de smukke omgivelser med en praktisk hverdag, når børnene er gamle nok til at kunne cykle selv. Gode handelsmuligheder i nærliggende Skibby, og der kører ligeledes skolebus hertil. Den nye Kronprinsesse Marys bro, er gratis – og du er derfor ved S-tog stationen i Vinge på blot 14 minutter. Køreturen kan du ikke få smukkere, hen over Roskilde Fjord og du kan lade pulsen falde helt ned, ovenpå en hektisk arbejdsdag. Du kan selvfølgelig også bruge 2-3 mil. kr. mere på en tilsvarende ejendom på den anden side af fjorden. Valget er naturligvis dit !…