Beskrivelse
Velindrettet rødstensvilla med central beliggenhed i Vejen.Tæt på det hele i Vejen ligger denne velindrettede bolig og venter på nye ejere. Det kunne meget vel være en yngre familie eller et par med planer om familieforøgelse, da her er flere værelser. Boligen er også velegnet til et par, der har ladet børnene flyve fra reden og vil skalere ned fra en større bolig og nyde den centrale bybeliggenhed, samtidig med at her er plads til både et langt middagsbord og at byde overnattende gæster gode forhold.Boligen er karakteriseret ved en fin planløsning med tre værelser, de to ovenpå sammen med en repos og det tredje i stueplan. I får to badeværelser i stueplan, hvor I også får et flot køkken og en stue med plads til flere sektioner. Fra gangen mellem værelse og badeværelse er der udgang til den vestvendte terrasse. Desuden er her bryggers og entré.Udeområderne er også lige til at gå til. Foran er der en god, lang indkørsel, og bagtil får I en god stor fliseterrasse, der ligger ugeneret. Haven er afgrænset mod naboerne og enkelt anlagt med fokus på plænen, hvor I kan lege og spille bold.Beliggenheden er central med gå- og cykleafstand til byens faciliteter. I har således blot 1.000 meter til Vejen Station, så det tager få minutter at cykle dertil, når I skal videre ud i området og landet med toget til eksempelvis Kolding mod øst og Esbjerg mod vest. I bor ligeledes nær indkøbsmuligheder, og der er et glimrende stisystem, så det er nemt og hurtigt at komme rundt til sportsfaciliteter, skole, rekreative grønne områder og alle mulige andre spændende steder.Det tager cirka 10-15 minutter at cykle de 2,3 kilometer til Vejen Idrætscenter, hvor der er alverdens muligheder for at prøve kræfter med mange forskellige idrætsdiscipliner, ligesom her holdes spændende og interessante arrangementer af mange slags. Det er også her, de større børn eventuelt vil benytte sig af byens gymnasium….